Find det smartwatch, der passer dig bedst

Udvalget af smarte ure er enormt, og der er noget for enhver smag og ethvert budget. Vi har testet seks smartwatches for at gøre dit valg lidt nemmere.

Det kan godt være, at smartwatches har en tendens til at ligne hinanden en del i det ydre, men du skal ikke lade dig narre. Der er nemlig kæmpe forskel på, hvad de avancerede ure kan udrette, og ikke mindst hvad de koster.

Hvilket ur du skal købe, afhænger i høj grad af, hvilken telefon du skal bruge uret sammen med. Apple Watch kan fx kun bruges sammen med en iPhone, og så er du altså som Android-bruger nødt til at finde dig noget andet. Du er også nødt til at gøre dig klart, hvad du skal bruge uret til. Nogle ure er først og fremmest et supplement til din telefon. De gør det muligt at sende sms’er og modtage telefonopkald på uret, uden at du skal døje med at have telefonen op af lommen.

Andre ure er skabt til at være helbredsmålere, der holder øje med fx din puls, dine daglige skridt eller iltmætningen i dit blod. Og så skal du være opmærksom på, at batteritiden ikke er som i et almindeligt armbåndsur, hvor du som regel kan gå i flere år uden på noget tidspunkt at skulle bekymre dig om at skifte batteri i uret. De smartwatches, der er bedst til at holde strøm, kan blot køre et par uger på en opladning.

De mest forslugne modeller kan endda kun holdes kørende i et døgns tid på en opladning. Vores erfaring, efter at have gået rundt med de seks smartwatches her i testen, er, at man meget hurtigt bliver træt af at skulle oplade sit ur hver evig eneste dag. Den gode nyhed er dog, at de fleste af urene er nemme at lade op. Du skal ofte blot klikke en magnetisk oplader fast på urets bagside for at få fyldt strøm på.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.