Google har introduceret noget nær den mest spændende funktion siden Street View i Google Maps.
Nu kan du nemlig ikke blot beskue dit barndomskvarter fra gadeplan - du kan også støde på flere forskellige versioner af gadefotografierne, som strækker sig flere år tilbage.
Op til 10 år tilbage i tiden
Hvis flere versioner af det samme billede i Street View er tilgængelige, vil du i øverste venstre hjørne, kunne skifte mellem de forskellige årstal, der er at finde i Googles database.
Der er billeder, der går så langt tilbage som 2007, så det er lidt af en tidsrejse, man kan komme på i flere tilfælde.
Funktionen virker ikke på alle billeder, men du kan ofte være heldig at finde en vinkel ”lidt længere henne ad gaden”, hvor der findes mere end et fotografi i arkivet.
Prøv dig frem!