Faktisk er næsten alle de produkter du kan købe, forsynet med en stregkode, uanset om du handler hos en lille købmand, en supermarkedskæde eller et stormagasin.
Oprindeligt hed stregkoder "UPC-barcodes", og det står for Universal Product Code.
UPC-stregkoder blev skabt for at gøre købsprocessen i købmandsforretninger hurtigere og nemmere, og samtidig holde bedre styr på lageret.
Ideen til stregkoder opstod i 1940'erne
Ideen til brug af stregkoder blev i slutningen af 1940'erne udviklet af Norman Joseph Woodland og Bernard Silver.
De overvejede i begyndelsen på at bruge morsealfabetet, således at der ved udprintning fremkom smalle og brede bånd (bars). Senere benyttede de en såkaldt "bulls-eye" stregkode med koncentriske cirkler.
Den første stregkodelæser blev bygget af Woodland og Silver i 1952 med en 500 watt pære, men først med laseren omkring 1960 kunne stregkodelæsere fremstilles tilstrækkelig billigt, samtidig med at udviklingen af computere gjorde afkodningen af den skannede stregkode mere praktisk.
> Blik klogere på computere og it med Komputer for alle. Prøv to magsiner og få en lækker bluetoothhøjtaler med i købet for kun 59,50 kroner. Se tilbuddet her.
Sådan læser du en stregkode
UPC-stregkoder håndteres i USA af Uniform Code Council (UCC), hvor producenter køber ret til at få et seks-cifret identifikationsnummeret. I Danmark hedder stregkoder EAN-numre.
EAN-nummeret er angivet både med tal og med en stregkode.
- De to første cifre angiver, i hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvor den er produceret (57 står for Danmark).
- De næste fem cifre er et markedsførernummer (for producent, importør, grossist eller detailhandler).
- Derefter følger fem cifre, som er markedsførerens interne varenummer.
- Det sidste ciffer er et kontrolciffer.
Varens pris er ikke angivet i EAN-nummeret og stregkoden. Markedsførernummeret tildeles af EAN-Danmark.
Læs mere om stregkoder hos Wikipedia på dette link.