digitalkunst

Tre digitale kunstere du bør kende

Malekunst er ikke kun forbeholdt dem, der kan svinge pensel og farvekridt. Digitale kunstnere fremstiller fantastiske værker, som du kan lade dig inspirere af. Her får du tre, som er værd at kigge nærmere på.

13. oktober 2016

Flere millioner mennesker besøger hver måned det digitale galleri Behance.com, hvor digitale kunstnere udstiller deres billeder.

Nogle er redigeret, mens andre er malet med digitale spraydåser, farvekridt og pensler. Vi har fundet tre kunstnere, som du kan søge inspiration fra, inden du selv lader de kreative ideer flyde og kaster dig og et maleprogram.

Prøv selv kræfter med tegneprogrammet Serif Draw Plus, som du får hjælp til her.

1. Alberto Seveso Alberto Seveso er i vores øjne ikke alene et hit, fordi hans billeder er inspirerende og fængslende (se billedet øverst).

Han har også arbejdet sammen med et væld af firmaer - herunder Sony, Adobe og Nikon - og kunst med høretelefoner, kameraer og andet elektronik er næsten i sig selv et hit her på redaktionen.

Du kan se flere af den italienske kunstners værker her

2. Evgeny Parfenov Russiske Evgeny Parfenov er freelance-illustrator, og har i årenes løb arbejdet for magasiner som Rolling Stone, Times og Wired.

Russeren gør sig hovedsagligt i portrætter, og det må man sige, at han klarer på formidabel vis, når han protrætterer Obama, Lars von Trier eller Cristiano Ronaldo.

Tag et kig på Evgeny Parfenovs kunst her

3. Bram Vanhaeren Bram Vanhaeren har siden 2004 arbejdet som digital kunstner, og han maler overvejende personer i deres naturlige elementer, fx har han tegnet sprinteren Michael Johnson i løb, Muhammed Ali midt i et slag og Leonardo Di Caprio i den Oscar-vindende film The Revenant.

Se flere af Vanhaerens malerier her

> Læs mere: Tegn dine egne digitale kunstværker

Måske er du interesseret i ...