Få svaret og trin for trin-vejledning her:
Ja, det kan du. Det er
bedst at koble de to routere
sammen med et kabel og
så placere den ene tæt på
haven. Kablet skal forbindes
fra en af LAN-portene
i din eksisterende router til
WAN-porten i den ekstra
router. Men før du gør det,
skal du ind på din ekstra
router og slå DHCP-serveren
fra – ellers modarbejder
de to routere hinanden.
Denne procedure har vi vist
herunder på en Linksysrouter.
Før dit netværk bliver
helt gnidningsfrit, skal
netværksnavn (SSID), godkendelsesmetode
(typisk
WPA2) og adgangskode
dog også være det samme
på begge routere. Ellers opfattes
de som to forskellige
routere. Dette, og meget andet,
kan du læse om i vores
store guide om, hvordan dit
hjemmenetværk bliver helt
perfekt. Guiden viser også
et par alternative metoder
til at få bedre internet.

1
Forbind din ekstra router til din pc
med et netværkskabel. Skriv routerens
IP-adresse 1 ind i din browser.
Tryk på Enter på dit tastatur.

2
Vælg punktet Tilslutning 2 i
den menu, der dukker op.

3
Tryk på fanebladet Lokalt netværk 3. Fjern fluebenet i DHCP-server 4.
Tryk på Anvend 5. Nu kan routerne sættes sammen som beskrevet herover.