Hvis du allerede ejer en smartphone med Android, en iPhone fra Apple eller en telefon med Windows Phone, så er adgangen til internettet altid lige ved hånden. Du ved naturligvis godt, at du kan gå på nettet direkte fra telefonen, men du kan faktisk også oprette dit eget trådløse netværk, så du kan gå på nettet med alle dine andre enheder: den bærbare computer, tavle-pc’en og andre dimser, der bruger et trådløst netværk. Dermed bruger du kun datatrafik på din smartphone, uanset hvor mange computere der kobler sig på dit trådløse netværk på telefonen.