Få lynhurtigt trådløst netværk til lavpris

Priserne på Wi-Fi 6-routere er faldet voldsomt, og nu kan du købe en router med den hurtige trådløse netværksstandard til meget lave priser.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er tiden kommet til at opgradere dit trådløse netværk til Wi-Fi 6. Det er en markant forbedring i forhold til tidligere netværksstandarder, og det koster faktisk ikke længere en formue at købe en ny og hurtig Wi-Fi 6-router.

Da de første Wi-Fi 6-routere blev lanceret, kostede de flere tusinde kroner, men tre af routerne i vores test kan faktisk fås for en brøkdel af det.

Det er routere, som kan dække de flestes behov for netværk i hjemmet med høj hastighed på både den kablede og trådløse forbindelse. For to år siden fik standarderne for trådløst netværk nye og mere brugervenlige navne, og det var temmelig tiltrængt.

I stedet for at skulle huske forskel på kryptiske netværksnavne som fx IEEE 802.11n-2009, IEEE 802.11ac og IEEE 802.11ax skal du nu blot vide, at tallet efter “Wi-Fi” skal være så højt som muligt – og at Wi-Fi 6 er den hidtil nyeste i rækken af standarder. Wi-Fi 6 kan faktisk allerede have sneget sig ind i dit hjem, selv om din router benytter sig af en ældre standard.

Hvis du har købt ny telefon, tablet, computer eller Smart TV i løbet af de seneste par år, er der stor sandsynlighed for, at de benytter sig af Wi-Fi 6. Apparater med Wi-Fi 6 får dog ikke fordel af den forbedrede hastighed i standarden, hvis ikke din router kører med den samme hurtige standard. Wi-Fi 6-routere kan desuden håndtere flere samtidige forbindelser, og det kan nemt blive nødvendigt i dag, hvor stadig flere apparater i hjemmet skal have adgang til netværket for at fungere optimalt – eller for overhovedet at virke.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.