Smart assistent   Google Assistant, Alexa og Siri?

Der findes i dag et væld af digitale assistenter som Google Assistant, Alexa og Siri, der kan alt fra at afspille musik til at fortælle om kalenderaftaler.

© Shutterstock

Hvad er Google Assistant, Amazon Alexa og Siri?

Der findes efterhånden masser af digitale assistenter, som med talekommandoer kan hjælpe med at afspille musik, tjekke dagens vejrudsigt og huske på kalenderaftaler. Få det store overblik her.

4. februar 2019 af Mathias Alsted Lund Flinck

"Understøtter Alexa", "Virker med Google Assistant". 

Udtryk som disse kan du efterhånden støde på overalt i tilbudsaviser og elektronikforretninger.

Kender du ikke allerede Alexa, Google Assistant og Siri, så er der tale om digitale assistenter, som kan udføre opgaver ved hjælp af bestemte talekommandoer.

Assistenterne er indbygget i små højttalere til et par hundrede kroner, og de kan registrere dine talekommandoer og give verbal feedback. 

Med Google Assistant kan du eksempelvis betjene de intelligente lyspærer fra Philips Hue, og Amazons Alexa kan fjernstyre udvalgte HP-printere og Sonos-højtalere. 

> Læs mere om ny teknologi og smarthome her

Her får du overblik over, hvad de forskellige assistenter kan.

Google Assistant

Google lancerede sin digitale assistent på dansk i slutningen af 2018, og it-giganten er netop nu en af de mest udbredte. Assistenten virker blandt andet med:

  • Philips Hue 
  • Chromecast 
  • D-Links intelligente stikdåser 
  • Arlos sikkerhedskameraer 
  • Nests sikkerhedskamerarer
  • iRobots robotstøvsugere 
  • Ikea Trådfri (kun på engelsk)
  • Netatmo termostater

For hvert produkt får du forskellige muligheder, og du styrer dem alle fra telefonen eller fra Googles egen højtaler Home, hvor assistenten er indbygget.

> Læs mere om, hvad du kan styre i hjemmet med Google Assistent her.

Amazon Alexa

Amazon er en gigant, når det gælder internethandel, og firmaet har de seneste år udviklet egne produkter, blandt andet Amazon Alexa, der findes i højtalerne Echo og en række andre firmaers højtalere, fx Sonos.

Amazon Alexa findes endnu ikke på dansk, men eftersom firmaet vil åbne en dansk afdeling, er det nok blot et spørgsmål om tid, før du kan bede om vejrudsigten på dansk. 

Alexa er dog allerede integreret i et væld af produkter, som du kan styre på engelsk. Det gælder blandt andet:

  • Philips Hue
  • D-Links intelligente stikdåser
  • Rings sikkerhedskameraer og videodørklokker
  • Arlos sikkerhedskameraer
  • Nests sikkerhedskamerarer
  • iRobots robotstøvsugere 
  • Sonos

Apples Siri

Apple var en af de første, der lancerede en søgeassistent. Hun hedder Siri og har længe været en fast del af firmaets iPhones og iPads. 

Siri kan styre enheder, der er kompatible med Apple Home Kit, og hun findes i Apples egen smart-højtaler Homepod.

Med Siri kan du blandt andet styre produkter som:

  • Philips Hue
  • Apple TV
  • Sonos
  • Arlos sikkerhedskameraer
  • Logitechs Harmony-fjernbetjeninger
  • D-Links sikkerhedskameraer
  • Netatmo termostater

> Læs test og anmeldelser af nye elektroniske produkter i vores Testzone her

Ekstra: Hold øje med dit hjem, når du er ude

Med et trådløst ip-kamera i hjemmet, kan du holde øje med ubudne gæster, når du er på job eller på ferie.

Med overvågningskameraet kan du se, hvad der sker i din dagligstue uanset hvor i verden, du befinder dig. 

Kameraet har bevægelsessensor, så det aktiveres, når noget bevæger sig i rummet. Du kan styre kameraets indstillinger direkte i appen både på iOS og Android.

Få overvågningskameraet med 3 numre af Komputer for alle leveret til døren for kun 149,50 kroner. Spar 701 kroner. 

Måske er du interesseret i ...