Fusioner, opkøb og priskrig – derfor bør du tjekke, om du får det billigst mulige internet på din adresse

© Unsplash.com

Markedet for internetløsninger i Danmark er i disse år præget af stor konkurrence mellem en lang række internetudbydere. Der er dukket mange nye aktører op på markedet, og samtidig er der nu endnu flere muligheder end nogensinde før for at få adgang til lynhurtigt internet. De mange forskellige internetudbydere kæmper en hård kamp om at vinde markedsandele og tiltrække kunder, og det giver sig til udtryk i en decideret priskrig. Derfor kan det være værd at tjekke, om du i daghar det billigst mulige internet på din adresse, eller om du kan få billigere internet et andet sted.

Derfor er konkurrencen blevet så hård

Der er mange årsager til, at konkurrencen er så hård mellem internetudbydere i Danmark, men en af de primære grunde skal findes iliberaliseringen af fibernettet i Danmark, som fandt sted i 2018. Det betyder, at internetudbydere kan leje sig ind på de fiberkabler, som efterhånden er gravet ned i en stor del af landet. Hvor det tidligere kun var få virksomheder, der kunne tilbyde internet via fibernettet, er det altså i dag muligt for langt flere at tilbyde fibernet til de danske internetkunder.

En anden udvikling på markedet er udbredelsen af internet via mobilt bredbånd. Hvor mobilt bredbånd tidligere var relativt langsomt i forhold til en fast forbindelse, kan man via mobilnettet i dag få hastigheder, der er på samme niveau som fibernettet.

Det skyldes, at 5G er blevet tilgængeligt i det meste af landet, og det giver helt nye muligheder for kunderne. Hvis man f.eks. bor i et område, hvor det endnu ikke er muligt at få fibernet, kan man derfor få dækket sit behov med mobilt bredbånd.

Alt dette skaber en øget konkurrence, som har resulteret i en decideret priskrig. Nogle internetudbydere har ikke kunnet følge med konkurrencen og er enten blevet opkøbt eller har fusioneret med andre. Samtidig er nye internetudbydere kommet til branchen, så udvalget i dag er bedre end nogensinde før. Alt dette presser priserne i bund, da internetudbyderne er nødt til at holde sig skarpe på prisen for at følge med konkurrenterne.

Tjek, om du får det billigste internet

Den store konkurrence på markedet og den medfølgende priskrig betyder, at det i dag er vigtigere end nogensinde før at tjekke, om man har det billigste internet på sin adresse. Det er nemlig ganske nemt og enkelt at skifte sin nuværende internetudbyder med en ny, og derfor er det vigtigt at undersøge, om man har det billigste internet på sin adresse.

Det er en god idé at holde øje med markedet løbende og tjekke online sammenligningssider for at se, om du kan få billigere internet leveret til din adresse. Det kan give markante besparelser hvert år – og måske også give dig en bedre og mere stabil hastighed.