Notifikationer på Facebook
Notifikationsklokke

Du kan nemt ændre, hvilke notifikationer på Facebook du får

© Shutterstock

Tag kontrollen over notifikationerne på Facebook

Du kan nemt gå glip af vigtige oplysninger, et spørgsmål eller en venlig kommentar på Facebook, fordi notifikationerne er for uoverskuelige. Her kan du se, hvordan du får bedre kontrol over notifikationerne på Facebook.

7. maj 2020 af Martin Lorentsen

Notifikationer på Facebook kan være uoverskuelige og forvirrende.

Pludselig kan du få notifikationer om noget, som du slet ikke har bedt om, og så går du måske glip af dine venners kommentarer eller spørgsmål til dig.

Din e-mail indbakke kan også blive oversvømmet med notifikationer fra Facebook, og så kan du risikere at overse en vigtig mail eksempelvis fra e-boks.

Heldigvis findes der en løsning, som du let kan benytte dig af. Du kan ikke slå samtlige notifikationer fra på Facebook, men du kan selv styre, hvilke notifikationer du vil have, og hvordan du vil have dem.

Notifikationer i Facebook

Det røde tal vider, hvor mange nye notifikationer, du har.

Pilen til højre giver dig afgang til en menu, hvor du bla kan ændre indstillinger for notifikationer med mere. 

Sådan ændrer du indstillingerne for notifikationer

Notifikationerne på Facebook kommer især fra kommentarer, og det kan hurtigt fylde din e-mail-indbakke op. 

Vi viser her, hvordan du slipper for at få notifikationer om kommentarer i din indbakke.

  1. Start med at trykke på den lille pil i hjørnet øverst til højre på Facebook.
  2. Nu åbner en menu. Tryk på Indstillinger.
  3. På Indstillinger-siden skal du trykke på Notifikationer i venstre side.

Nu har du åbnet op for menuen af diverse typer af notifikationer. Du kan frit vælge ved at klikke på hver notifikation, hvilke notifikationer, du vil have, og hvordan du vil have dem.

Gå listen igennem og vælg, hvad du ønsker at følge med i og hvordan. 

Tip: Hvis du klikker på pilen til højre fx ud for Beskeder, kan du vælge, hvordan du vil have noifikationerne på fx email, SMS eller som push-besked. 

Sådan slår du notifikationer til

Hvis du ser et Facebook-opslag, du gerne vil følge med i, kan det gøres med to klik. 

Du kan nemlig let slå notifikationer til for et enkelt opslag - det er smart, hvis du fx gerne vil læse kommentarer på et opslag, men ikke ønsker selv at skrive en kommentar.

  1. Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne af opslaget.
  2. Nu åbner en menu. Klik på Slå notifikationer til på dette opslag.

Nu kan du få notifikationer, hver gang der er en ny kommentar til det opslag, du vil følge med i.

Notifikationer i Google Chrome og i særdeleshed i Windows kan også være noget så irriterende. 

I vores guide i Fordelszonen kan du læse meget mere om, hvordan du får kontrollen over notifikationerne og stopper de irriterende afbrydelser. 

> Du finder artikel og vejledning til notifikationer i Chrome og Windows i Fordelszonen her (kræver login)

Måske er du interesseret i ...