Intet i verden er gratis. Sådan lyder den gamle folkelige visdom. Behandlingen på sygehuset og undervisningen i skolen er betalt over skatten, og vejene er ”gratis” at køre på, fordi du betaler afgifter og moms.
Det gælder også produkter, som ikke koster penge. Mange tror fx, at onlinetjenester som Facebook og Google er gratis at bruge, da de som udgangspunkt ikke kræver et betalt abonnement eller en anden form for pengeoverførsel, før du kan få glæde af de digitale platforme.
I virkeligheden betaler du dog rigeligt for tjenesterne, bare ikke med penge. For i stedet for kroner og øre er valutaen dine personlige oplysninger, og de er mindst lige så meget værd for virksomhederne som dine penge.
Ved ufattelig meget om dig
Hver gang du logger på Facebook og ruller gennem dit feed med nyheder og opslag fra venner og familie, og hver gang du søger efter noget på Google eller ser en video på YouTube, registreres enorme mængder oplysninger om dig.
Techgiganterne bogfører blandt andet, hvad du klikker på, hvilke grupper du er medlem af, hvem du følger, hvor længe du bliver på en side eller ser en video, og endda hvor du befinder dig fysisk i verden.
Disse data bliver analyseret, kategoriseret og brugt til at forudsige din adfærd på nettet. På baggrund af oplysningerne tegner Facebook og Google en detaljeret profil af dig, som kan sælges videre til annoncører og bruges til at vise dig reklamer.
For Facebook og Google er oplysningerne om dig en sand guldmine. Jo mere præcist virksomhederne ved, hvem du er, desto bedre kan de målrette reklamerne, og det vil i teorien øge sandsynligheden for, at du reagerer på de mange fristelser.
Google lever blandt andet af at sælge reklameplads i Google-søgninger og på hjemmesider, mens Meta, firmaet bag Facebook, tjener penge på annoncer i dit feed på for eksempel Facebook og Instagram.
Problematisk forretningsmodel
Selv om metoden kan virke uskyldig, medfører den en skævvridning, hvor du som forbruger reelt mister kontrollen over dine private oplysninger. Når Facebook og Google har en økonomisk interesse i at indsamle så mange data om os som muligt, bliver grænsen for, hvad der er rimeligt nemlig hurtigt udvisket.
Prisen for at bruge tjenesterne er derfor uklar, og det rejser et principielt spørgsmål: Hvor meget bør et selskab egentlig vide om sine brugere? Facebook og Google vil sikkert svare, at de ikke kan vide nok. For i dag er indsamlingen af dine data hele forretningsgrundlaget for de to giganter. Hvordan Facebook og Google konkret behandler de mange oplysninger om dig, og hvad du deler med dem, løfter vi sløret for i denne artikel.
Facebook bruger dit socialliv
Meta, som er selskabet bag Facebook, indsamler blandt andet data fra Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp. Firmaet indsamler oplysninger om alt fra likes og beskeder til billeder og information om din enhed.
1: Dataindsamling
Likes, kommentarer og opslag
Alle offentlige opslag, som du trykker ”Synes godt om” ved, deler eller kommenterer, bliver registreret. Det gælder også de offentlige opslag, du selv laver på Facebook og Instagram.
Chatsamtaler
Facebook henter data fra Messenger, WhatsApp og chatsamtaler på Instagram. Det indebærer, hvem du skriver med, og hvor ofte du chatter. I ikke-krypterede samtaler analyseres teksten for nøgleord og mønstre. Skriver du med Facebooks kunstige intelligens, Meta AI, får Facebook adgang til alt, du skriver og deler i chatsamtalen. Det gælder også fotos.
Hjemmesider du besøger
Meta Pixel er en kode, som virksomheder lægger ind på deres hjemmesider. Når du fx besøger en webshop, registreres der automatisk, hvilke produkter du kigger på, hvor længe du bliver på siden, og om du lægger noget i kurven eller gennemfører et køb. Oplysningerne sendes til Facebook, som kobler dem sammen med din Facebook- eller Instagram-konto.
Placering og enhedsdata
Oplysninger om, hvor du fysisk befinder dig, og om du bruger pc, tablet eller mobiltelefon, bliver indsamlet.
Profiloplysninger
Alt, du skriver om dig selv på din profil, og alle dine billeder på profilen, har Facebook adgang til.
Hvad du klikker på
Facebook registrerer, hvilke opslag du klikker på, og hvilke links til diverse hjemmesider, du åbner.
2: Mønstergenkendelse
Med hjælp fra kunstig intelligens analyserer Facebook din adfærd på sociale medier. Robotten bruger store datasæt til at genkende mønstre, fx hvor lang tid du bruger på at se en video eller kigge på billeder, samt hvilken type indhold, du oftest bruger din tid på.
Robotten registrerer også, hvilke andre profiler, du typisk interagerer med. Målet er at finde frem til nøjagtigt den type indhold, som du sandsynligvis vil finde interessant i fremtiden, og det sker altså på baggrund af, hvad du tidligere har gjort på sociale medier.
Facebooks AI gør brug af maskinlæring til at gennemgå alt, du foretager dig.
3: Profilering
Facebook bruger dine mønstre og dine personlige oplysninger som køn, alder og lokation til at kategorisere dig. Hvis du fx ofte kommenterer opslag om kosttilskud, ser videoer om løbeteknikker og er medlem af en gruppe om fitnesstræning, vil Facebook registrere, at du er interesseret i sport og sundhed.
Hvis du samtidig klikker på opslag fra rockbands og kommenterer nyhedsmediers anmeldelser af koncerter, samt ser videoer fra computerspil, vil du blive profileret som en, der er glad for rockmusik og gaming. Din profil vil i dette tilfælde være en person, der er interesseret i musik, computerspil og sundhed.
4: Personligt feed
Størstedelen af det indhold, du ser i dit feed, som er forsiden af Facebook og Instagram, er tilpasset dig på baggrund af den profil, Facebook lavede om dig, da robotten undersøgte din adfærd. På den måde er der større chance for, at du bliver hængende, når du logger ind på de sociale medier. Det personlige indhold indebærer eksempelvis:
Opslag
De opslag, du ser, som andre lægger ud, er enten fotos, videoer eller andet indhold, der interesserer dig, eller kommer fra profiler, du ofte er i kontakt med. På Instagram vil du eksempelvis se videoer eller billeder fra dine nærmeste venner eller fra profiler, der laver en type indhold, som du tidligere har udvist interesse i.
Videoer
Videoerne, der dukker op på dine sociale medier, handler om emner, som Facebook vurderer har din interesse. Hvis du fx tidligere har set videoer fra computerspil på Facebook, vil du typisk se flere af slagsen, når du åbner tjenesten fremover.
Medier
På Facebook ser du næsten udelukkende nyheder, der passer til dine interesser. Hvis du er fodboldfan, vil du se mange sportsnyheder, især om fodbold, og hvis du er musikinteresseret, er det nyheder fra festivaler eller lignende, der dukker op.
5: Reklamer
Ligesom de sider, nyheder, fotos, videoer og profiler, du ser i dit feed, er skræddersyet til dig og dine interesser, bliver de reklamer, du støder på, også speciallavet.
Reklamerne er nemlig også med afsæt i din profil, og især data om din fysiske placering spiller ind, så du ikke får reklamer for udenlandske produkter, du alligevel ikke kan købe.
Det gør, at du oftere klikker på reklamerne, og det øger sandsynligheden for, at du køber noget. Hvis den profil, Facebook har lavet om dig på baggrund af dine aktiviteter, er interesseret i sport og sundhed, vil du se reklamer for løbetøj og tilhørende sko, mens den musikinteresserede profil typisk vil se reklamer for koncerter.
Du kan altid kende reklamerne ved, at de har teksten ”Sponsoreret” eller ”Reklame” omkring opslaget.
6: Profit
Facebook tjener penge ved, at firmaer køber plads til at vise reklamer for et produkt. Jo mere præcist reklamerne rammer de rigtige personer, jo mere værdifuldt er det for firmaerne, og desto mere betaler de Facebook i sidste ende.
Google følger med alle steder
Google indsamler data fra blandt andet Google-søgninger, YouTube, Gmail, Android og millioner af hjemmesider. Alt bruges til at opbygge detaljerede profiler, som gør det muligt at målrette annoncer og forudsige, hvad du vil søge efter næste gang.
1: Dataindsamling
Søgeresultater
Alle Google-søgninger, du laver, gemmes sammen med de søgeresultater, du klikker på.
Android
Hvis du bruger en Android-telefon, indsamler Google oplysninger om apps, hvordan du bruger mobilen og data om telefonens komponenter.
Chrome
Bruger du Chrome som din browser, bliver hele din browserhistorik gemt og registreret af Google. Det omfatter blandt andet, hvilke hjemmesider du besøger, dine kodeord og cookies, installerede browserudvidelser, og hvordan du helt konkret bruger de hjemmesider, du besøger.
YouTube
Google indsamler data om, hvilke videoer du ser, hvor længe du ser dem, hvilke du synes godt om, deler eller kommenterer, samt hvilke kanaler du følger.
Hardware
Data om den enhed, du bruger, herunder model, styresystem, IP-adresse og browserindstillinger, registreres automatisk.
Teknisk data
Google indsamler detaljer om din internetforbindelse, hvad dit netværk hedder, hvordan det er sat op, og hvilket Bluetooth-udstyr din enhed har scannet.
Hjemmesider
Når du besøger hjemmesider, der bruger Googles værktøjer, Google Ads eller Google Analytics, registreres, hvilke undersider du ser, hvilke links du klikker på, hvor længe du er på hjemmesiden, og om du foretager køb.
Klik og interaktioner
Google indsamler oplysninger om alt, du klikker på, og hvordan du bruger Googles tjenester og apps.
Profiloplysninger
Data, du selv giver Google, fx navn, alder, nationalitet, køn, kontaktoplysninger og profilbillede, indsamles.
Lokationsdata
Google indsamler oplysninger om, hvor du befinder dig, og hvor du tager hen. Det sker via app’en Google Maps og ved at få adgang til din enheds GPS.
E-mails og chats
Hvis du bruger Gmail eller Google Chat, får Google adgang til data som afsender, modtager, tidspunkt for modtagelse og afsendelse af en mail eller besked og klikmønstre. I ikke-krypterede mails kan Google også analysere selve indholdet af dine mails.
2: Analyse
Google bruger kunstig intelligens til at analysere oplysningerne, der er indsamlet. Den kunstige intelligens genkender mønstre i dine søgninger, hvilke videoer du ser på YouTube, kortsøgninger i Google Maps og meget mere.
Dette bruges til at rangordne indhold, du søger efter. Det gælder fx hvilke videoer YouTube foreslår dig at se, eller hvilke søgeresultater der vises først, når du har lavet en søgning på Google. Alt sammen er baseret på dine tidligere handlinger.
3: Optimering
Forbedret sikkerhed
De indsamlede og analyserede data bruges til at optimere sikkerheden i Googles værktøjer og tjenester. Ved at analysere data kan Google nemmere opdage sikkerhedstrusler, forhindre spam, beskytte din Google-konto og forbedre privatlivs- og sikkerhedsfunktioner i alle Google-produkter. Fx bliver links, downloads og websider analyseret for at beskytte mod phishing, malware og skadeligt indhold i Gmail og Chrome.
Værktøjer
Google bruger data fra dine søgninger, klik, videoer, lokation og andre interaktioner til at forbedre sine egne tjenester. Analyse af dine mønstre hjælper fx med at gøre Google Oversæt bedre til at oversætte, eller den kunstige intelligens Gemini bliver bedre til at yde AI-assistance ved at få et mere naturligt sprog. Et tredje eksempel er Google Fotos, som på baggrund af brugerdata og adfærd får nye funktioner, der eksempelvis gør det lettere at organisere billeder.
4: Profilering
Google kombinerer dine adfærdsmønstre med personlige oplysninger som alder, køn, placering og interesser for at lave en unik profil om dig. Hvis du søger efter opskrifter og ser YouTube-videoer om madlavning, vil Google kategorisere dig som interesseret i mad. Hvis du derudover søger efter nyheder om politik, vil profilens interesser også omfatte politik.
5: Reklamer
Reklamer, du ser i Google-tjenester, på hjemmesider, eller som dukker op, når du foretager Google-søgninger er skræddersyet til dig på baggrund af din profil. Dine data bliver således brugt til at vise produkter, tjenester og tilbud, som du interesserer dig for. Dermed bliver chancen for, at du ender med at lave et køb, når du støder på reklamerne, større.
6: Profit
Google tjener både penge ved at sælge abonnementer til sine egne produkter og ved at sælge reklamer til firmaer. Hver gang du klikker på en reklame eller ser den på YouTube, bliver der genereret nye data, som bruges til at skabe endnu mere målrettede reklamer. Det gentages i en sløjfe, så Google tjener endnu flere penge på reklamerne.
