Søren Paulsen har kommenteret et opslag. Du har nok set beskeden på Facebook og ledt kommentarsporet febrilsk igennem efter netop Sørens tekst, men den er druknet i en flodbølge af andre brugeres ligegyldige udbrud.
Det kan være en større udfordring at finde netop det, din ven har skrevet, men med tre klik kan du se de mest relevante kommentarer, og det vil oftest være dem, som dine venner har skrevet.
Find vens Facebook-kommentar
Det er ganske simpelt. Find et opslag, som en af dine venner har kommenteret på. Klik på 274 kommentarer (det specifikke tal afhænger selvfølgelig af, hvor mange der har kommenteret), klik derefter på Seneste, som optræder lige over kommentarsporet i højre side.
Nu dukker der en lille menu op, og her vælger du Populære kommentarer, og herefter vil dine venners kommentarer få fremtrædende placeringer i kommentarsporet.
> Læs mere om Facebook her