Hvordan flytter jeg fra Mailbird?

Min Windows 10-pc synger måske på sidste vers, og jeg vil gerne eksportere mine mails i Mailbird til en anden computer, hvor jeg også har tænkt mig at bruge Mailbird. Jeg kan ikke finde nogen eksportfunktion i programmets indstillinger, så jeg håber, I kan give en opskrift på, hvordan man får det gennemført.

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Overraskende klares det i Stifinder, hvor du skal kopiere programmets filer over på en USBnøgle og videre derfra til den nye computer.

1

Tilslut først en USB-nøgle. Gå i Stifinder, og vælg Vis 1. Sæt markering ved Skjulte elementer 2.

2

Skriv C:\users\brugernavn\AppData\Local\Mailbird 3, idet du dog erstatter “brugernavn” med dit eget brugernavn. Tast Enter og indholdet af en mappe vises.

3

Marker alle filer og undermapper i mappen 4, og træk dem over på USB-nøglen 5.

4

Installer Mailbird på den nye pc. Gå igen til C:\users\brugernavn\AppData\Local\Mailbird. Træk derpå filerne fra nøglen 6 til mappen 7. Så er dine mails klar i Mailbird-programmet.