Du har 15 GB lagerplads til rådighed hos Google. Det gælder både de filer, du har liggende på Google Drev samt dine Gmails og billeder hos Google Fotos.
De fleste af os nærmer os den grænse med hastige skridt. Når det sker, vil Google advare dig og bedre dig rydde op.
Heldigvis tilbyder Google selv gode værktøjer til det formål.
Den største pladsbesparelse finder du i Gmail. Gamle mails kan oftest slettes og det samme gælder spammails og mails, der i forvejen ligger i Papirkurven.
Her får du en række tips til at rydde op i din Gmail:
1. Slet mange mails på én gang i Gmail
2. Find og slet de største emails
3. Gå ud med skraldet...
1. Slet mange mails på én gang i Gmail
Du kan slette en masse mails på engang. Her er vi fx i Spam-mappen. Sæt markering øverst og vælg Slet for evigt.

Du kan markere alle mails på en side i Gmail ved at markere i den lille boks øverst. Herefter kan du vælge "Slet for evigt".
2. Find og slet de største emails
I stedet for at slette hundredevis af små mails, kan du gå efter de store fisk. Altså dem, som har de største vedhæftede filer. Skriv fx size:10mb i søgefeltet øverst. Så vises kun se store emails.

3. Gå ud med skraldet...
Tøm Papirkurven i Gmail
I Gmail finder du Papirkurven som en mappe til venstre.
Vælg den, og fjern samtlige mails ved at sætte flueben i det øverste felt, som vist i afsnittet "Slet mange mails på én gang i Gmail."
Tøm Papirkurven på Google Drev
Dine filer på Google Drev tæller også med i regnskabet for at holde sig under 15 GB.
Her kan det være en god ide at tømme Papirkurven. Du finder Papirkurven i menuen til venstre, når du er på dit Google Drev. Ryd op ved at vælge Tøm Papirkurv øverst til højre.
Tag en kopi af dine emails til pc'en
Der er altid en risiko forbundet ved at slette dine gamle mails.
Derfor kan det være en god ide at tage en kopi af dine mails, som du gemmer lokalt på pc'en. Så vil du altid kunne gå tilbage og læse dine gamle mails.
Metoden kan du læse mere om i det nye nummer af magasinet Komputer for alle.
> Du kan læse artiklen med det samme i Fordelszonen her (kun for abonnenter)