Kan jeg læse mails uden internet?

Jeg bruger Gmail på min pc – også når jeg rejser. Er der mon mulighed for at læse og skrive mails, når jeg er uden internet under fx en flyvetur?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Ja, hvis du bruger Chrome, kan du få Gmail til at gemme dine mails, så du også kan læse dem og besvare dem, når du er offline.

1

Åbn gmail.com i Chrome. Klik på tandhjulsikonet 1 øverst til højre. Vælg Se alle indstillinger 2.

2

Klik på fanen Offline 3 øverst til højre i indstillingerne

3

Sæt flueben ved Aktivér offlinemail 4.

4

Vælg, hvor mange dages mail, du vil have adgang til, når du bruger Gmail uden internet, fx 30 dage 5.

5

Vælg, hvad der skal ske med dit arbejde, når du er logget ud af din Google-konto. Vi anbefaler Fjern offlinedata på min computer 6.

6

Vælg Gem ændringer 7. Dine mails gemmes til pc’en, så du kan besvare dem på gmail.com uden internetadgang. Dine svar sendes, når du får internetforbindelse igen.