Hvem er mailen fra?

Jeg har oplevet et par situationer, hvor jeg klikkede på et link i nyhedsbreve, som så førte mig et helt andet sted hen, end jeg forventede. Jeg vil derfor gerne undersøge, at de mails, jeg modtager, faktisk også er afsendt fra det firma, jeg regner med. Hvordan gør jeg det i Gmail?

Få svaret her:

SVAR:

Du kan se afsenderens adresse ved at holde musemarkøren over mailen i Gmail. Så vises et lille vindue med mailadressen. Den skal gerne passe med firmanavnet, for at du kan stole på mailen.