Googles tjenester til arbejdet består blandt andet af Gmail, Drev, Docs og Sheets, og de bruges af mange millioner mennesker over hele verden.
Google Workspace:

Googles tjenester til arbejdet består blandt andet af Gmail, Drev, Docs og Sheets, og de bruges af mange millioner mennesker over hele verden.

Derfor bliver du bedt om at logge ind på Googles tjenester

Google har forøget beredskabet mod kriminelle på firmaets Workspace, og det betyder at du oftere end tidligere vil blive bedt om at bekræfte din identitet ved at logge ind på den tjeneste du arbejder på.

Synes du også, det er irriterende, når Google ind imellem beder dig logge ind igen, når du fx sidder og læser en mail i Gmail eller arbejder i et dokument i Google Docs, så er her dårligt nyt:

Snart kommer du til at skulle logge ind på Googles tjenester endnu oftere.

Det skyldes, at Google for at forhindre såkaldt hijacking, forøger sikkerheden på alle firmaets tjenester i Workspace-programmet. Det er den samlede betegnelse for alle Googles tjenester til produktivitet - fx Gmail, Drev, Docs, Sheets, Kalender og videotelefoni-tjenesten Meet.

> Vidste du, at du har fri adgang til alle Googles kontorprogrammer, når du har en Gmail-konto? Kom godt i gang med de mange tjenester med vores e-bog, som du kan hente her.

Kriminelle vil overtage din konto

Google er blevet en betydelig del af de flestes liv, og tjenesten gemmer blandt andet både oplysninger om dine indkøb, dine søgevaner og dine kreditkort. 

Derfor vil de kriminelle gerne have fingrene i din Google-konto, og det forsøger de med såkaldte hijacking-angreb. 

Når de har held til at overtage en konto, er der fri adgang til alle Googles tjenester, og det kan naturligvis misbruges til især økonomisk kriminalitet.

Du skal bekræfte, at du er dig

Modsvaret fra Google er det nye tiltag, hvor du oftere end tidligere vil blive bedt om at bekræfte din identitet. 

Det skal ske ved at Googles tjenester selv identificerer, når man bevæger sig ind i risikable indstillinger, der ofte misbruges af kriminelle - fx hvis du vil ændre på dit navn under kontoindstillinger. 

Derfor vil du fremover opleve, at du ikke kan ændre på en del indstillinger i Googles tjenester, før du har bekræftet din identitet. 

Bekræft i browser eller på telefon

Bekræftelsen kan enten ske ved at du igen logger på din Google-konto i browseren eller ved at du bliver bedt om at bekræfte på din tilknyttede telefon, hvis du har aktiveret totrinsbekræftelse.

Den forhøjede sikkerhed er allerede trådt i kraft, og forhåbentlig giver det mindre risiko for at få stjålet sin konto - så det er det ekstra besvær værd.

> Læs også: Gør din Google-konto helt sikker med totrinsbekræftelse

Måske er du interesseret i ...