Gratis mail: Vælg den bedste gratis e-mailkonto

Gratis mailtjenester og programmer findes i massevis, og det kan være svært at vælge den bedste løsning. Her får du et udvalg af tre gratis webmails og fem gratis mailprogrammer, så du kan finde den perfekte gratis mailkonto til dine behov.

Vælg den bedste gratis e-mail

Der er flere gode gratis webmails og mailprogrammer - vi giver dig her et overblik over nogle af de bedste gratis webmails og mailprogrammer der findes.

Der er flere gratis mailudbydere at vælge imellem, hvis du skal lave en ny e-mail. Vi fortæller dig her om de tre største og bedste.

Gratis mail 1: Outlook.com

Microsofts gratis webmail har de fleste nok stiftet bekendskab med, og ikke uden grund. Den er en af de mest pålidelige og gode webmails på markedet - og i modsætning til Outlook mailprogrammet, så er selve mailen helt gratis at have.

Du behøver heller ikke at bruge det betalte Outlook mailprogram, for at få dine mails ned på din computer. Du kan nemt bruge andre gratis mailprogrammer sammen med din Outlook-mailadresse.

Du kan også bruge Outlook-mailadressen til at logge ind på dine Windows-enheder.

Du kan oprette en gratis mail her.

Gratis mail 2: Gmail

Gmail er en af verdens mest brugte webmails. Det er en gratis mail, der kan alt det, du kunne have brug for med et effektivt spam-filter og en utroligt pålidelig service. Gmail kan nemt bruges sammen med dit mailprogram, men du kan også bruge Googles egen webmail til at se eller sende emails

Du kan også bruge Gmail-adressen til at logge ind på dine Google- og Android-enheder, eller til at logge ind på diverse af Googles services.

Du kan oprette en gratis mail her.

Gratis mail 3: Yahoo mail

Yahoo mail har eksisteret meget længe, selvom du ikke ser meget til dem mere, efter deres søgemaskine er blevet jordet af Google. Det er en skam, for deres gratis mail er fortræffelig.

I Yahoos gratis webmail kan du nemt søge i dine mail, gruppere dem og bruge mailskabeloner. Desuden kan du nemt bruge din Yahoo-mail sammen med et gratis mailprogram.

Du kan oprette en gratis mail her.

Når du har skiftet til din nye mailtjeneste, skal du huske at give om skiftet til vennerne samt de tjenester, foreninger og virksomheder, som bruger din adresse til at komme i kontakt med dig. Du kan læse vores "huskeliste" til det perfekte mailskifte her.

Installer et gratis mailprogram på din computer.

Der er mange fordele ved at have et mailprogram på computere og mobil, fremfor kun at tilgå din mail via en browser. Og der er mange gode og gratis mailprogrammer til formålet.

Vælg det bedste gratis mailprogram til dig

De fleste åbner og læser deres mail i online i browseren. Men der er flere fordele ved at hente en mail-klient og læse og sende mails i et program.

Et af de mest kendte mail-programmer er utvivlsomt Microsoft Outlook.

Men har ikke du lyst eller råd til at spendere penge på et mail-program findes der flere gratis – og overraskende gode – alternativer.

Fordele ved et gratis mailprogram:

  1. Du kan læse dine mails offline.
  2. Du får en indbygget kalenderfunktion.
  3. Du kan af og til installere tilføjelser, der giver flere ekstrafunktioner.

5 gratis alternativer til Outlook:

Gratis mailprogram 1: eM Client

Et gratis mailprogram, der er dejligt nemt at sætte op, yderst overskuelig og med masser af brugbare funktioner.

Understøtter dog kun to konti i den gratis version. Hent programmet i Fordelszonen.

Gratis mailprogram 2: Mailbird Lite

Fungerer nærmest som en kommunikationscentral med integrationen af apps.

Et minus er dog, at du kun har adgang til én mailkonto i det gratis mailprogram.

Læs vores anmeldelse af programmet i Testzonen her.

Gratis mailprogram 3: Mozilla Thunderbird

Et stærkt og overskueligt gratis mailprogram, der især er godt, hvis du kan lide faner.

Læs vores anmeldelse af programmet i Testzonen her.

Gratis mailprogram 4: Opera Mail

Simpelt og minimalistisk design. Opsætningen er dog en smule svær, og der findes ingen kalenderfunktion.

Læs vores anmeldelse af programmet i Testzonen her.

Gratis mailprogram 5: Mail

Brugervenligt og nemt at gå til – og så er det indbygget i Windows. Bare søg på "Mail" i Windows, så er du i gang.

Mail-app'en fra Microsoft tilbyder dog ikke lige så mange funktioner som de andre programmer.