Sådan søger du bedre på Google

Dette søgetrick kan bruges i situationer, hvor du ved præcis, hvad du er på jagt efter.

Vil du fx have fat i informationer om menneskerettighedsforkæmperen Martin Luther King, kan du sætte citationstegn om hans navn i søgningen. Citationstegnene skal stå helt tæt om søgefrasen for at have nogen effekt.

Søger du på denne måde, sikrer du dig, at din liste med søgeresultater ikke forstyrres af informationer om den tyske reformator Martin Luther eller om andre personer eller firmaer med ordet King i navnet. Det er altså udelukkende de resultater, som bogstav for bogstav svarer til dine søgeord, der vil dukke op i Googles liste med søgeresultater, når du bruger anførselstegn.

Du skal være opmærksom på, at du måske går glip af relevante resultater fra sider, hvor indholdet ikke er stavet på præcis den angivne måde.

Tegnet asterisk (*) bruges i Google-søgninger, når man ikke præcist kan huske sin søgefrase eller måske er usikker på den præcise stavemåde.

Hvis du fx kan huske, at der var en amerikansk præsident, der hed George, men er i tvivl om efternavnet, kan du sætte asterisk-tegnet ind midt i din søgefrase.

I vores konkrete tilfælde i illustrationen tænkte vi måske nok på George Washington, men får også vist søgeresultater om Bush-præsidenterne. Helt konkret tager asterisken over for et hvilket som helst ord, du ellers kunne have skrevet på samme placering.

Asterisken kan også tage over for et eller flere ord eller endda en hel sætning. Sætningen “sport * dit liv” kan fx læses af Google som enten “sport redder mit liv” eller “sport risikerer at ødelægge mit liv”.

Skriver du AND mellem to søgeord, får du resultater, hvor begge ord indgår.

For at bruge AND rigtigt skal du placere det lige mellem de to ord, du vil sammenligne. Når der står AND, viser Google kun resultater hvor begge ord er med. I vores eksempel vil søgeresultaterne således kun vise artikler, billeder og hjemmesider, hvor både Messi og Ronaldo spiller en rolle.

Artikler med udelukkende Messis navn i teksten vil ikke dukke op i søgningen. Netop derfor er AND det rette værktøj, hvis du fx vil sammenligne to sportsfolk, to mobiltelefonmodeller eller foretage en anden form for sammenligning.

Bemærk, at AND skal skrives med store bogstaver for at fungere som operator. Eller vil ordet blot blive opfattet som et almindeligt søgeord.

Du kan bruge et minustegn, hvis du på forhånd ved, at du ikke er interesseret i bestemte søgeresultater.

I eksemplet her har vi til hensigt at lære så meget som muligt om den belgiske landsby Waterloo og især om slaget ved byen i 1815, hvor Napoleon led sit endelige nederlag. En almindelig søgning på Waterloo vil ud over historisk materiale om byen og slaget bringe os i armene på ABBA’s hit fra 1974.

Ved at bruge minustegnet sikrer vi os således, at vi slipper uden om popmusikken, når vi får resultaterne serveret af Google.

Bemærk, at minustegnet skal stå umiddelbart før det søgeord, som ikke skal inkluderes i søgningen. Hvis der er mellemrum efter minustegnet, fungerer tricket ikke. Du kan i øvrigt fratrække flere søgeord med hvert sit minustegn i samme søgning.

Når man besøger fx en hjemmeside for et nyhedsmedie, kan det godt være svært at finde søgefeltet, som ofte er gemt af vejen.

Hvis du er på jagt efter noget fra en bestemt side, er det ofte meget nemmere at søge hos Google og se resultaterne dér end at navigere ind på selve hjemmesiden. Googles søgning er typisk også mere præcis end den søgning, som hjemmesiden leverer.

For at nøjes med resultater fra en bestemt side, skal du bruge kommandoen “Site:” fulgt af hjemmesidens adresse og det eller de søgeord, du er interesseret i. Bemærk at der ikke må være mellerum mellem “Site:” og adressen på hjemmesiden.

I vores eksempel herunder søger vi os frem til alle de af Politikens artikler, hvor ordet skak indgår.

Nogle gange har du ikke besluttet dig for noget helt konkret at søge efter. Så kan OR-kommandoen være ganske nyttig.

Lad os fx sige, at du vil ud og opleve en koncert i Øresundsområdet, men endnu ikke ved, om det skal være i Sverige eller Danmark. Så kan du kombinere søgningen efter begge steder som vist herunder. Resultatet af søgningen bliver, at vi får vist søgeresultater med koncerter, der enten foregår i Malmø eller København.

Bemærk, at hvis vi havde skrevet “Koncerter Malmø København”, ville vi få mange resultater, hvor begge byer indgår, og relevante resultater vil blive overskygget.

OR-operatoren fungerer kun, hvis den skrives med store bogstaver. Der skal være mellemrum på begge sider af OR, så operatoren ikke bliver set som et almindeligt søgeord.

Når ministerier og andre myndigheder udgiver årsrapporter, og når firmaer offentliggør regnskaber på nettet, sker det typisk som en PDF-fil.

Hvis du søger efter sådan en rapport på almindelig vis med Google, føres du typisk først til en hjemmeside, hvorefter du så skal lede dig frem til et link til selve rapporten eller regnskabet.

En søgning som vist i vores eksempel, klarer opgaven hurtigere. Når du skriver “filetype:pdf” får du nemlig kun vist direkte links til PDF-filer i søge-oversigten.

Tricket virker naturligvis også med mange andre filtyper såsom DOCX-dokumenter og XLSX-regneark. Filtypesøgningen kan også bruges til billedsøgning, så du ikke får vist artikler med tekst, når du reelt kun er interesseret i at se billeder i et eller flere specifikke fotoformater.

I 30 år har internettet spyttet milliarder og atter milliarder af hjemmesider ud. Hvis du vil finde hjemmesider fra især internettets tidlige år, giver det god mening at indsnævre søgningen med en dato. I vores eksempel er vi interesseret i hjemmesider, der fortæller os noget om World Trade Center inden angrebet i 2001.

En almindelig søgning vil helt sikkert næsten udelukkende resultere i sider om selve terrorangrebet, men ved at bruge “before:” får vi kun resultater fra sider, der er oprettet før 25. august 2001.

Du kan dog opleve, at nogle af disse sider kan være redigeret efter datoen. Du kan i øvrigt også bruge “after:” til kun at vise sider oprettet efter en bestemt dato. Bemærk, at datoen skal stå straks efter kolonnet og have formen ÅÅÅÅ-MM-DD.

Når man skriver et stednavn i Google, vil det første søgeresultat typisk være en Wikipedia-artikel. Det er fint, hvis man søger efter generel viden om stedet, men lige så ofte vil man måske bare gerne vide, hvor et sted ligger.

For at finde frem til denne viden, skal du bruge kommandoen “map:”, som kan indsættes enten inden eller efter søgeordet. Gør man det, får man vist et kortudsnit øverst i søgeresultaterne. Det vil typisk være interaktive kortudsnit fra Google Maps eller andre leverandører. Man skal et godt stykke ned i listen med resultater, før andre typer resultater vises.

Bemærk i øvrigt, at der ikke skal være noget mellemrum mellem operatoren “map:” og navnet på det sted, du søger efter.