Prøv browserens skjulte funktioner

Du kan nemt få lov til at teste mange nye funktioner i Edge og Chrome. Nogle af de her beskrevne er måske allerede blevet standard i den nyeste version af browserne.

De to mest populære browsere, Edge og Chrome, bliver stadig bedre. Det skyldes primært Google og Microsofts villighed til at finpudse hver detalje for at give os den mest gnidningsfri og righoldige oplevelse, når vi går på internettet. En stor del af denne finpudsning består af de såkaldte flags. Flags er browserværktøjer på forsøgsstadiet. Altså ting, som firmaerne bag browserne håber kan gøre browseren bedre, men som man gerne vil teste først for at være sikker på, at de har den ønskede effekt.

Både Microsoft og Google giver dig adgang til et arsenal af testværktøjer. I Chromes tilfælde er det tæt på 400 værktøjer, mens tallet i skrivende stund ligger på omkring 200 værktøjer for Edge. Det er med stor sikkerhed ikke alle disse værktøjer, der har en markant indvirkning på din browser. I mange tilfælde vil du næppe opdage, om funktionen er slået til eller fra. En del af dem er imidlertid meget spændende og konkrete.

De værktøjer har vi fundet frem til, og i denne artikel viser vi, hvordan du søger dig frem til dem og slår dem til i Edge eller Chrome. Mange af funktionerne er ens i begge browsere. Ved hvert element i artiklen angiver vi derfor med ikoner, om et bestemt testværktøj virker i Edge og Chrome eller kun i den ene af de to browsere. Uanset om du bruger Edge eller Chrome, kan du prøve værktøjerne lige nu og her. Slip din indre nørd løs, prøv flags og få et unikt indblik i de værktøjer, som måske bliver – eller faktisk allerede er blevet – en fast del af verdens bedste browsere.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.