Hent program
Klik på linket herunder for at hente Norton Secure Browser fra vores hjemmeside i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave
Sådan får du browseren lagt ind på din computer
Efter en hurtig installlation er du klar til at bruge din nye browser. Hvis du ønsker det, føres bogmærker fra din anden browser automatisk med over i Nortons.
Slip for påtrængende reklamer på nettet
En vigtig del af Norton Secure Browser er beskyttelse mod tracking – altså det fænomen, at du følges på tværs af hjemmesider. Du kan sætte Norton til at gå hårdt til værks mod overvågningen.
Bekæmp dårlige sider og tilføjelser
Webskjold er navnet på Nortons beskyttelse mod dårlige hjemmesider. Slå det til for at blive advaret mod siderne. Sørg også for, at du er beskyttet mod skumle browsertilføjelser.
Hold snushanerne helt på afstand
Når du vil holde noget hemmeligt for en person, du deler pc med, er privat tilstand en god løsning. Det svarer til inkognito-tilstand i andre browsere. Der gemmes ingen cookies, mens du er i privat tilstand.