Hvordan søger jeg med et foto?

Jeg ser tit møbelannoncer, man mangler informationer om, hvad møblerne hedder, så jeg kan finde dem på andre hjemmesider. Jeg har hørt, at Google kan søge ud fra et foto? Men hvordan gør jeg det?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Det klarer Google Lens i Chrome. Værktøjet tager et skærmbillede af møblet, og så kan du søge dig frem til lignende.

1

Højreklik et vilkårligt sted i browseren 1, og vælg derpå Søg med Google Lens 2.

2

Klik på Fortsæt 3 for at bekræfte, at du vil bruge værktøjet. Du skal kun gennem dette trin første gang.

3

Træk med musen en ramme 4 om det, du vil søge efter, og giv slip.

4

Nu viser Google dig søgeresultater med lignende motiver 5.