Jeg drukner i cookie-beskeder!

I forvejen er jeg lettere irriteret over de mange advarsler om cookies, der dukker op på alle hjemmesider, men på det seneste er problemet forværret: Nu popper beskederne op mange gange på den samme side, når jeg klikker mig videre i min Chrome-browser. Hvordan kan jeg sætte en prop i beskederne, så jeg kun skal træffe valget én gang?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR:

Cookie-beskederne, der beder om accept til, at hjemmesider må indsamle oplysninger om vores færden på nettet, kan vi blandt andet takke et nyligt EU-direktiv for. Men beskederne bør dog kun dukke op én enkelt gang for hver hjemmeside, du åbner. Noget tyder derfor på, at din browser er sat til at blokere helt for tredjeparts-cookies. Det kan medføre, at browseren for hvert klik på en hjemmeside tror, at det er første gang, du besøger siden
– og derfor bliver du spurgt igen og igen. Hvis du ikke har noget imod, at browseren gemmer tredjepartscookies (også kendt som trackingcookies) på din computer, kan du blot tillade dem og slippe for de gentagne spørgsmål om cookies.