Hvorfor viser browseren bare en tom side?

Google Chrome er gået i en slags baglås på min computer. Når jeg starter programmet, vises blot et tomt vindue, og i adressefeltet står der about:blank. Er det mon noget, der kan repareres?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR:

Det lyder som om, at Chrome har glemt din sædvanlige startside i browseren og i stedet præsenterer dig for en blank standardside uden indhold. Det er dog heldigvis nemt at rette op på igen.

1

Åbn din Chrome-browser. Indtast chrome://settings/onStartup 1. Tast Enter.

2

Sæt markering ved Åbn en bestemt side eller en række sider 2. Du kan nu tilføje din normale startside på ved at klikke på Tilføj en ny side 3 og skrive adressen til en hjemmeside.

3

Når du næste gang åbner Chrome, vises din foretrukne startside. I dette tilfælde Googles søgeside.