Verdens mest udbredte browser, Google Chrome, fylder disse dage 10 år, og i den forbindelse har Google også givet browseren en grafisk overhaling.
Udseendet er nu mere rundt og passer bedre ind i Googles øvrige brugerflader i fx Google Maps, Drev og Gmail.
Ikonerne i dine tabs er også blevet større, så det er lettere at navigere rundt mellem siderne, hvis du har mange faner åbne.
Nye funktioner i Google Chrome
Opdateringen af Google Chrome indeholder også en række nye funktioner.
Nu er selve adresse- og søgefeltet mere intelligent, og det kan hurtigt give svar på en række spørgsmål.
Skriver du fx “vejr Næstved” får du med det samme info om den aktuelle vejrsituation i området, uden du behøver klikke videre.
Eller du kan skrive “Hvor højt er Rundetårn” og straks få svaret.
De fleste spørgsmål skal du dog stadig lave en reel Google-søgning for at finde svar på.
Funktionen til gemte kodeord er også blevet forbedret, så du ikke så ofte skal indtaste dine oplysninger, hvis Google Chrome ikke vurderer, det er nødvendigt.
Har du en iPhone og den nye version af Chrome, vil du også bemærke, at værktøjs-feltet nu er rykket ned i bunden af telefonen, så den er nemmere at nå med tommelfingeren.
Sådan får du Chrome-opdateringen
Har du ikke allerede fået den nye opdatering, kan du aktivt få Google Chrome til at søge efter den.
Fremgangsmåden er som følger:
- Klik på de tre prikker i øverste, højre hjørne.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på de tre streger i øverste, venstre hjørne. Klik så på Om Chrome.
- Chrome skulle nu gå i gang med at opdatere. Den nye version hedder 69.0.3497.81.
Du kan læse mere om opdateringen her.
Skriv bedre på mobil og tablet med et trådløst tastatur. Det er let at bruge, og pludselig bliver skrivning af selv lange tekster til en leg.
Få et trådløst tastatur med to numre af Komputer for alle og fuld adgang til Fordelszonen og en række andre fordele for kun 59,50 kroner + porto og eksp. Se tilbuddet her.