Det er en pine at skulle finde på et godt, sikkert kodeord, hver gang du registrerer dig hos en ny tjeneste eller butik på nettet.
Hvis du bruger browseren Google Chrome, er der heldigvis hjælp at hente. Et smart værktøj holder lav profil i browseren, men er absolut værd at kende.
Her viser vi dig, hvordan du automatisk genererer en kode, når du opretter dig et nyt sted. Koden består typisk af 14 tilfældige cifre og er ubrydelige i praksis.
For at bruge værktøjet, skal du være logget ind i browseren med din Google-konto.
Sådan logger du ind i Chrome
Først skal du logge ind i din Chrome-browser. Gør således
- Klik på de tre lodrette prikker, og vælg Indstillinger
- Øverst i vinduet vælger du nu Log ind i Chrome.
- Indtast dine oplysninger.
Sådan genererer du et kodeord i Chrome
Når du herefter opretter dig et sted på nettet, vil du let kunne generere et unikt kodeord.
- Højreklik i feltet, hvor du skal indtaste et kodeord
- Vælg Generér adgangskode
Når du herefter opretter dig et sted på nettet, vil du kunne generere et kodeord.
Chrome gemmer kodeordene i værktøjet Google Smart Lock, og det udfyldes automatisk næste gang, du logger ind på samme hjemmeside.
Bemærk, at du skal være logget ind på din Google-konto for have glæde at Google Smart Lock. Det gælder også, hvis du logger ind fra en anden computer.
Det er derfor vigtigt, at du husker at logge ud fra din Google-konto, når du forlader pc'en igen, ellers vil andre få adgang til dine konti.
> Læs alt om Google Chrome her
Redaktionen anbefaler: Få en komplet sikkerhedspakke nu
Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone.
Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt.
> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner.Læs mere her.