Hvis du kun har mulighed for at se én ting i hvert land i verden, hvad skal du så bruge tiden på?
Det giver rejsehjemmesiden Tripadvisor nu et godt bud på.
Hjemmesiden, der rummer millioner af rejseanmeldelser fra hele verden, har samlet de bedst anmeldte seværdigheder fra alle verdens lande, og opsummerer dem fint på en ny hjemmeside.
I stedet for at samle en liste over 10 eller 20 gode seværdigheder fra hvert land, har man valgt at udpege det ene sted, som får bedst anmeldelser af andre rejsende.
Niagara Falls er vigtigst i Canada
I stedet for at læse Tripadvisors liste kan du nu se resultatet på et stort verdenskort, hvor der under hvert land er anført landets bedste seværdighed. Kortet er lavet af hjemmesiden vouchercloud.com.
Fx. kan vi afsløre, at den mest populære attraktion i USA er New Yorks Central Park, mens Niagara Falls topper listen i Canada.
Hvis du højreklikker på billedet og vælger "åbn billedet i ny fane" kan du klikke på kortets lande for at zoome ind, så du kan læse landenes seværdigheder.
Du kan også det sjove kort i høj opløsning her.
Og hvad er så den ene seværdighed, du bør se i Danmark? Det vil vi ikke afsløre her, men klik selv ind på kortet og se det.
Tripsadvisors app er i øvrigt på listen over de 8 apps, vi anbefaler, du har på telefonen, når du rejser.
Hvis du planlægger en rejse, kan vi anbefale dig at tage en powerbank med i tasken, så du altid har strøm på mobilen, nar du skal bruge dine apps, tage et billede eller læse Komputer for alle på nettet.