Plantronics Voyager 3240 er et headset, der leverer knivskarp lydkvalitet, når du er på farten.
Tre mikrofoner og teknologi, der begrænser baggrundsstøj (såkaldt noise cancellation) gør, at du selv i støjende omgivelser kan føre en normal telefonsamtale.
Jeg har ofte problemer med at få de almindelige små runde høretelefoner (in-ears) til at sidde fast. Men en lille silikonestrop på ørekoppen sikrer, at Plantronics Voyager 3240 ikke falder ud midt under en vigtig samtale.
Masser af funktioner
App’en, du kan downloade til Voyager 3240 giver dig masser af muligheder for at skræddersy oplevelsen med headsettet. Derudover kan du via appen få headsettet til at afspille en lyd, hvis det er blevet væk.
Voyager 3240 lover seks timers batteritid ved brug - og i alt 16 timer, hvis du også benytter det smarte medfølgende mobile oplader-etui.
Prisen er dog noget pebret – du skal slippe 1100 kroner for Plantronics Voyager 3240.
Læs mere om Plantronics Voyager 3240 her.
