Xiaomi Sound Outdoor

Xiaomis højtaler er solidt bygget og giver en udmærket lyd til prisen.

Xiaomi Sound Outdoor er en kompakt højtaler, der giver en mere kraftfuld lyd fra din telefon. Højtaleren virker trådløst med alt, der kan få forbindelse til den via Bluetooth, så du kan også bruge den med fx en tablet eller en bærbar pc.

Det kunne godt se ud som om, at Xiaomi har ladet sig inspirere kraftigt af konkurrenten JBL's design, og byggekvaliteten er faktisk også på niveau med JBL's højtalere, der ellers koster det dobbelte for en højtaler i samme størrelse. Lydkvaliteten er ikke helt på samme niveau, men de fleste vil nok være tilfredse med gengivelsen af pop- og rockmusik.

Vi lyttede skiftevis til de samme numre i hovedtelefoner og gennem højtaleren, og hvor stemmer, guitar og trommer lød som selvstændige dele af lydbilledet gennem hovedtelefonerne, så havde de en tendens til at flyde sammen til et fladere udtryk i den lille højtaler.

Det er bassen, der alligevel gør Xiaomi Sound Outdoor pengene værd, for den lægger en fyldig bund i musikken. Hvis du holder hånden for enden af højtaleren, kan du ligefrem mærke lydtrykket som en kraftig vibrering i håndfladen.

Sound Outdoor er bygget til udendørs brug, så den er både støv- og vandtæt, og alle knapper er belagt med et lag kraftigt gummi.

Xiaomi Sound Outdoor

Sound Outdoor

Karakter: 8.0/10
Pris: 329 kr
Mærke: Xiaomi
Testdato: 21. august 2024
8.0 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Fyldig bas
Tåler støv og vand
Minus
Lydkvaliteten kunne være bedre
Konklusion
Xiaomis højtaler er solidt bygget og giver en udmærket lyd til prisen.
Specifikationer
Type
Højtalere
Tilslutning
Bluetooth 5.4
Udgangseffekt
30 W
Vægt
597 g
Mål
19,7 x 6,8 6,7 cm
Batteritid
Cirka 12 timer