Skal du afspille musik fra din computer, telefon og tablet? Det er intet problem med Logitechs MX Sound, som med mini jack eller Bluetooth kan kobles til stort set alle de enheder, du har lyst til at spille digital musik fra. Mulighederne gør, at du altid kan have højtalerne kablet til din pc og samtidig koble telefonen til med Bluetooth.
Det er nemt og hurtigt at forbinde på begge måder, men det kan desværre resultere i kludder, fordi MX Sound afspiller fra alle enheder, som er koblet til. Du kan altså ende med at spille musik fra to enheder på samme tid.
Lydbilledet er ganske godt for højttalere i denne prisklasse, og det gælder for flere typer musikgenrer og lydsiden fra film. Du får ofte en klar og sprød lyd med en udmærket bas, der dog ikke er helt afbalanceret, men forvrænger, når der skrues op for volumen.
