Sådan får du meget mere ud af dit webkamera

Programmet YouCam 365 giver dig et fascinerende udvalg af sjove effekter til en munter stund ved computeren. Vi viser, hvordan du bruger pc’ens kamera til nye og overraskende indfald.

Nettkamera
© Komputer for alle

Computerens webkamera er et af de stykker udstyr, som vi ikke får nok ud af. Vi bruger det måske til et sjældent videoopkald til familien, men ellers må kameraet vente tålmodigt på sin stund i rampelyset.

Uanset om du har en bærbar computer med indbygget webkamera eller har investeret i et separat kamera, som sidder på skærmkanten, kan du få meget mere ud af kameraets levende billeder. Du kan fx bruge det til at optage en lille video af dig selv.

Det lyder måske ikke så sjovt, men det skyldes, at du endnu ikke har stiftet bekendtskab med superprogrammet YouCam 365 fra Cyberlink, som venter på dig på vores hjemmeside.

Fungerer med Skype og Teams

Du kan bruge YouCam på to måder. Som et supplement til dit videochatprogram for at gøre oplevelsen bedre og sjovere.

Uanset om du bruger Skype, Teams, Zoom eller noget helt fjerde, kan du lægge YouCam ind over dit videoopkald og nyde godt af de hundredvis af sjove effekter i programmet.

YouCam er virkelig godt til et muntert overraskelsesangreb mod din samtalepartner. YouCam kan dog også bruges helt uden andre personer. Du kan nemlig optage en lille video af dig selv i programmet – igen ved at bruge de indbyggede effekter.

Masser af effekter

Du kan sætte dit kønne ansigt ind i en ramme, i en avis, i en pressekonference eller masser af andre situationer. Du kan føje flotte lysfiltre til videoen, benytte flyvende smileys, supplere med rammer eller noget helt andet. Det er faktisk kun din egen fantasi, der sætter grænsen.

Bemærk, at nogle få funktioner i programmet ophører med at fungere 30 dage efter installationen. Det gælder fx funktioner i menuen Meetings samt menupunktet Brushes under Effects.

Alt, hvad vi præsenterer her i artiklen, kan du dog bruge på ubestemt tid.

Hent program

Inden du går i gang med vores grundige vejledning på dansk herunder, skal du hente Cyberlink YouCam 365. Det henter du i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave direkte her fra vores hjemmeside via linket herunder:

Vejledning

Herunder gennemgår vi trin for trin, hvordan du kommer godt i gang med programmet.

Sådan kommer du i gang med YouCam

Her viser vi dig installationen af YouCam og giver dig et overblik over de funktioner, du kan nyde godt af i programmet. Sørg for at vælge gratisudgaven Free Version.

1

Hent først YouCam på komputer.dk/2418, og installer det. Klik på Install Now 1 . Klik på Next i næste vindue fulgt af Accept.

2

I dette vindue klikker du på Launch YouCam 2.

3

Dette vindue åbner. Klik på Accept and Continue 3.

4

Så vælger du No, thank you 4 fulgt af Confirm.

5

Vælg nu Launch Free Version 5.

6

Klik på ikonet oppe til højre 6 for at maksimere vinduet. Programmet er klar til brug.

Sådan laver du en video med YouCam

Vi viser nu, hvordan du laver en lille sjov video med dit webkamera og YouCams sjove effekter. Prøv dig frem! Der gemmes et lille vandmærke på videoen.

1

Klik først på video-ikonet 1 for at skifte til levende billeder.

2

Til højre i vinduet vælger du nu fx Effects 2 fulgt af en scene 3, som du vil benytte i videoeon.

3

I vores eksempel vælger vi avisscenen 4.

4

Scenen er på plads i hovedvinduet 5, og du klikker på optageknappen 6.

5

Du afslutter optagelsen ved at klikke på den hvide knap 7.

6

Højreklik nu på et færdigt klip 8. Vælg Locate File on Disk 9.

7

Du føres til den mappe i Stifinder 10, hvor klippet er gemt.

6 andre eksempler fra YouCam

Du kan hente inspiration overalt i YouCam. Vi har vist eksempler på sjove scener, men også via menuerne Frames og Particles kan du få stor glæde af programmet. Her får du vores bedste bud på effekter.

Sæt dig selv på sigtekornet
Føler du dig forfulgt? Så kan du lige så godt placere dig i sigtekornets centrum.

I mediernes søgelys
I et hav af mikrofoner kan du give udtryk for din uforbeholdne mening om et passende emne.

Til den romantiske stund
Du føler måske ikke altid behov for at klistre din skærm til i roser, men det er rart at vide, at muligheden foreligger.

Velkommen på Times Square
Store reklameplakater er din mulighed for at
forsøge dig som politiker eller rockstjerne.

Flyvende spillekort
I menuen Particles finder du et udvalg af figurer, som du kan sende flyvende ind over skærmen.

Fødselsdagsramme
I sektionen Frames finder du sjove rammer til at sætte ind over din video – fx et fødseldagstema.

Tips og Tricks

Sådan vælger du YouCam i et videoprogram

Når du bruger Skype, Teams eller et trejde videochatprogram kan du nyde godt af YouCams sjove værktøjer, direkte i din samtale.

Magasinartikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.