webcamhack

Er dit webcam hacket?

Dit webcam kan fungere som forbryderes vindue til din bolig.

29. april 2016

Hvis dit webkamera led-lampe blinker tilfældigt, er det en kraftig indikation af, at kameraet kan være hacket. I de seneste år er der sket en kraftig stigning af hackede web-kameraer.

Der er to metoder, du kan benytte til at få bestyrket din mistanke om, at andre kigger med.

Metode 1: Kig efter ekstra Windows-logonprogram

Genstart pc'en. Hold øje med lyset på dit webkamera. Hvis det blinker efter 5-10 minutter, er du i farezonen. Tast CTRL-Alt-Delete for at komme til Joblisten. Vælg fanen Processer. Kig efter punktet Windows Logon-program. Hvis der er to punkter med dette navn, er din pc inficeret. Kør dit malware-program for at at slippe af med infektionen.

Metode 2: Tjek

1. Luk alle programmer ned. Skriv "cmd" i Windows' søgefelt, og tast Enter. Skriv "netstat -ano" og tast Enter. Nu vises en lang liste over porte, der bruges aktivt at din pc lige nu. Du skal bruge oplysningerne i kolonnen PID.

2. Åbn nu joblisten. Højreklik i feltet med kolonne-overskrifter, og sørg for at punktet "PID" er markeret. Klik på kolonne-overskriftetn PID for at sortere dem numerisk.

3. Nu kan du sammenligne de to lister. Hvis der er PID-tal, som ikke umiddelbart kan forbindes med et kendt program, kan det være kimen til dine problemer. Højreklik på punktet i joblisten, og vælg Egenskaber. Derved får du vist navnet på en exe-fil. Derefter må du Google dig frem til, om det er et skadeligt program.

Hvad gør du nu? Den lavpraktiske løsning, hvis dit webcam er hacket, er at dække det til, fx med et stykke tape. Men vær opmærksom på, at det i bund og grund blot en symptom på, at din pc er inficeret. Derfor er det vigtigt, at du kører et eller flere anti-malware-programmer for at slippe af med problemet.

Måske er du interesseret i ...