Windows vil ikke afspille mine videofiler

På min pc har jeg nogle videofiler i forskellige formater, som blandt andet er 3GP og FLV. Men de filer kan Windows tilsyneladende ikke længere genkende. For filerne kan nemlig ikke afspilles, og desuden vises der ikke en lille miniature af hver video i Stifinder. Hvordan får jeg Windows til at genkende og afspille mine videoer igen?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR:

Når dine videoer hverken kan afspilles eller blive vist som miniaturer i Stifinder, kan det kun skyldes, at computeren mangler de såkaldte codecs, som bruges til at afkode filerne. Derfor er løsningen, at du installerer K-Lite Codec Pack fra Fordelszonen. Så kan Windows fremover igen afvikle alle de mest almindelige video- og lydformater.