Sådan får du helt styr på din fotosamling

Vi har gemt vores fotografier alle mulige steder: på Facebook, på gamle cd’er og på telefonen for eksempel. Her viser vi, hvordan du samler alle billederne på din pc og får orden på din fotosamling.

Engang var det simpelt. Du knipsede bare løs med fotografiapparatet, og når filmen var brugt og filmrullerne begyndte at fylde godt i skuffen, måtte du en tur til fotomanden eller ned i Brugsen. Nogle dage senere var billederne fremkaldt, og du kunne hente dem og sætte dem i dit fotoalbum. Senere kom digitalkameraet, og når kameraets hukommelseskort var fyldt, tømte du blot indholdet over på din pc, hvor du så havde dine billeder og kunne holde styr på dem i fred og fordragelighed.

I dag er det hele lidt mere kompliceret. For dine billeder ligger ikke nødvendigvis længere bare på enten din computer eller i dit kamera. De seneste år er der kommet et væld af værktøjer og sociale medier, som kan bruges til at opbevare og dele billeder, hvilket er ganske smart. Men det har også den ulempe, at det kan fragmentere din billedsamling og ende med, at du mister overblikket, når nogle billeder ligger på Dropbox, nogle billeder er delt på Facebook, mens andre ligger på Google Fotos eller lignende værktøjer.

Det kan derfor være lidt af en jungle at finde alle billederne og samle dem ét sted. I denne artikel hjælper vi dig med at få hentet dine billeder ned på din computer fra fx Dropbox og Facebook, så du kan samle dem ét sted – din computer. Og faktisk kan det dreje sig om rigtig mange billeder. Har du fx flere års fotos gemt i Google Fotos, kan det fylde adskillige GB, og endda flere hundrede. Derfor bliver billederne typisk downloadet i såkaldte ZIP-filer til din computer, hvilket betyder, at billederne er komprimerede.

Du skal derfor først pakke dem ud, når du har downloadet filerne med billeder fra fx Facebook eller Google Fotos.

Husk billederne i kælderen

Det er ikke kun på nettet, du kan have billeder liggende. Også gamle harddiske, cd’er, USB-nøgler og andre fysiske medier kan indeholde gamle billeder, som ville være ærgerlige at miste. Det er derfor en rigtig god idé at gå kontoret eller kælderen igennem for gamle hukommelseskort, kameraer, harddiske og lignende – det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at du finder et glemt foto eller to.

I næste afsnit i vores miniserie i to dele viser vi dig så, hvordan du skaber orden og overblik i alle de billeder, som du samler sammen, hvis du følger rådene i denne artikel.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.