Hvilket SD-kort skal du vælge?
SD-kort:

Det er langt fra ligegyldigt hvilken type SD-kort, du putter i dit kamera. 

© Shutterstock

Undgå at lave denne dumme fejl, når du køber hukommelseskort

Der er kæmpe forskel på hukommelseskort til dit kamera hvad angår type, størrelse og hastighed. Og du kan nemt spilde dine penge, hvis du ikke ser dig for.

Når du bruger et kamera til at optage video eller tage billeder, skal du bruge et hukommelseskort.

Men det er langt fra ligegyldigt, hvilket type kort, du vælger. 

De kommer nemlig i et væld af forskellige hastigheder, typer og størrelser.

Hvad er et hukommelseskort?

Et hukommelseskort er en lille enhed - et kort - med lagerplads. Et hukommelseskort bruges typisk til at udvide lagerpladsen på mobiltelefoner eller til at lagre billeder på i kameraer. 

Hukommelseskort kan indlæses på computeren med en indbygget kortlæser i computeren eller en ekstern kortlæser, som kobles til pc'en via USB.

Det mest almindelige hukommelseskort er et SD-Kort, som findes i flere størrelser - både den fysiske størrelse og kapaciteten. Der er almindelige SD-kort, som typisk bruges i kameraer, og så er der mini-SD og micro-SD kort, som er fysisk mindre og bruges i mobiltelefoner og andre kompakte enheder. 

De små varianter af SD-kortet kommer som regel med en adaptor, så du kan bruge den indbyggede kortlæser i computeren. 

En anden type hukommelseskort er CF-kort - Compact Flash - som er fysisk større, og som  bla. bruges i spejlreflekskameraer. 

Hvilket SD-kort skal jeg vælge?

En af forskellene på SD-kort nu til dags er antallet af kontaktpunkter. Mange nye, hurtige kort har to rækker af kontaktpunkter på bagsiden, hvor ældre kort kun har én række.

Det gør, at de (som udgangspunkt) er hurtigere end kort med én række, fordi de kan læse og skrive data hurtigere.

> Læs også: Mit SD-kort er skrivebeskyttet

Sådan ser du forskel på SD-kort

Står der med romertal I på kortets forside betyder det, at der kun er én række kontaktpunkter, mens II betyder, at der er to rækker. 

> Læs også: Flyt mobilens apps til et SD-kort

På billedet herunder kan du se, hvordan de to kort ser ud bagfra, hvor det er tydeligt, at der enten er en eller to rækker kontakter.  

SD-kort med to rækker kontakter
Kontakter

På SD-kortet til venstre er der én række kontaktpunkter – på det højre er der to rækker. 

© Shutterstock


Problemet er imidlertid, at ikke alle kameraer understøtter de to rækker kontaktpunkter, der også  kaldes UHS-II. 

Og hvis dit kamera kun understøtter UHS-I - altså kort med én række - så udnytter det ikke den hastighed, der er i de hurtigere UHS-II og den ekstra række kontaktpunkter. Og så har du spildt dine penge, da et UHS-I-kort ville være lige så hurtigt.   

Før du køber et UHS-II-kort skal du altså tjekke, om dit kamera understøtter det format. 

Lær at forstå alle forkortelserne

UHS-I og UHS-II er bare én af de mærkværdige forkortelser, du kan finde på SD-kortet, når du handler online eller i butikken. Og det kan være en jungle at finde ud, præcis symbolerne og forkortelserne betyder, og hvad du skal købe.

Men i Komputer for alle 17/2021 har vi gjort det nemt og overskueligt at forstå ALT, hvad der står på SD-kortet, som du kan se i grafikken herunder.

Har du ikke bladet, kan du som abonnent læse artiklen på i Fordelszonen her, og hvis du ikke abonnerer på Komputer for alle, kan du gøre det ved at klikke her.

I det nye nummer af Komputer for alle får du det totale overblik over, hvad symbolerne og forkortelserne på SD-kortet betyder. 

© Komputer for alle

Måske er du interesseret i ...