D-Link DCS-960L

Med DCS-960L er verden mindre kedelig. Kameraet, der burde levere flotte billeder i HD-kvalitet, skyder halvdelen af tiden i lilla farver.

På papiret ser D-Links nye overvågningskamera ganske glimrende ud, men i praksis har vi sjældent set et mindre færdigbagt produkt. Problemerne starter allerede ved installationen. Da DCS-960L ikke har netværksstik, må du først forbinde det til dit trådløse netværk via din smartphone og appen mydlink Lite. Det foregår ved, at du scanner en medfølgende QR-kode, som skulle klare indstillingerne for dig. Men det virkede ikke for os. Heller ikke i anden, tredje og fjerde forsøg. Først efter det ellers fabriksnye kamera blev nulstillet og appen installeret på en helt anden Android-telefon, fik vi hul igennem.

Når kameraet først er tilsluttet dit netværk, kan du tilgå det både fra appen på telefonen og via browseren på din pc. I browser-udgaven afslører indstillingssiderne, at D-Link i mere end 10 år har brugt det samme forældede og brugerfjendske styresystem til både NAS'er og IP-kameraer. Det gælder også DCS-960L. Det engelske styresystem er ulogisk, besværligt og helt enkelt uddateret.

Det kunne vi måske leve med, hvis kameraet leverede gode overvågningsbilleder, men også her fejler det. Billedet skifter hvert andet minut mellem rigtige farver og en underlig lilla glød - både via appen og på pc'en, så det tyder på en sygdom i kameraet. Linsen optager ellers 180 graders video, så man nærmest kan se rundt om hjørner, men det hjælper ikke meget, når farverne er psykedeliske.

 

Hvis du alligevel har mod på at købe kameraet, kan du finde den bedste pris her.

 

[caption id="attachment_1444" align="alignnone" width="169"] Denne besked så vi en del til, før vi endelig fik kameraet til at virke.[/caption]

 

[caption id="attachment_1445" align="alignnone" width="300"] Når kameraet efter megen besvær er installeret, må du ofte leve med at se verden i lilla.[/caption]

Testzonen default image

DCS-960L

Karakter: 2.0/10
Pris: 1.239 kr
Mærke: D-Link
Testdato: 17. oktober 2016
2.0 KOMPUTER FOR ALLE
Konklusion
DCS-960L er et mere eller mindre ubrugeligt kamera. Selv hvis du får held med at komme igennem den fejlfyldte installation, må du efterfølgende leve med grimme, lilla farver.
Specifikationer
Type
Overvågningskamera
resolution
1280 x 720
connection
WiFi
motor
Ingen
other
MicroSD-kort på 16 GB medfølger, nattesyn, WPS, app til Android og iOS