Spionage:
Spionage:

Med en 'bug detector' som denne kan du selv afsløre skjulte radiosendere fra fx kameraer.

Find skjulte kameraer og lytteudstyr

Med en såkaldt 'bug detector', som du måske har set i amerikanske krimier, kan du selv afsløre hemmelige kameraer og andet udstyr, som lurer på dig fra sit skjul.

Der har været adskillige sager i medierne i de forgangne år, hvor skumle personer i det skjulte har installeret spionkameraer i ferielejligheder, som uden de logerendes vidende optog private situationer.

I 2019 kom det også frem, at 1.600 intetanende hotelgæster på en hotelkæde i Sydkorea også var blevet optaget i hemmelighed. 

De levende billeder blev sendt via internettet til betalende kunder, som gerne ville følge med på afstand.

Afsøg rummet, inden du slår dig ned

Du kan selv gøre noget, hvis du vil vide dig helt sikker, når du ankommer til et nyt hotel eller en ferielejlighed. 

Med en såkaldt 'bug detector', som du måske har set i amerikanske krimifilm, kan rummet afsøges professionelt og du er helt sikker på, at der ikke gemmer sig nysgerrige overraskelser. 

Tidligere var den slags udstyr forbeholdt efterretningstjenesterne, men i dag er det faldet så meget i pris, at vi alle kan være med. 

Du kan fx købe modellen T-8000 til 780 kroner hos spy-shop.dk.

Med den kan du afsløre skjulte radiosendere, som fx sender videobilleder fra et kamera til en modtager i nærheden. 

T-8000 kan også finde hemmelige GPS-sendere, som i dag er så små at de ubemærket kan installeres under din bil.

Der findes også andre modeller af 'bug detectorer', som kan afsløre kameraers infrarøde dioder med en indbygget laser.

Afslør kameraer med din telefon

I Komputer for alle 14/2022, der er på gaden nu, kan du læse, hvordan du bruger en særlig app på din telefon til at afsløre, om udlejeren har koblet trådløse kameraer til netværket. 

Du får også et godt tip til, hvordan du scanner et rum for kameraernes infrarøde dioder på hotelværelset med en helt almindelig telefon

> Du kan også allerede nu læse hele artiklen i Fordelszonen

Måske er du interesseret i ...