Sådan tager du et billede af skærmen

Der findes mange gode metoder til at gemme et billede af skærmen eller af et aktivt vindue i Windows, men den letteste er at bruge blot to taster. Det er helt enkelt!

På dit pc-tastatur findes tasten PrScr eller Print Screen øverst i højre side ved siden af de mindre brugte Scroll Lock og Pause/Break. Tasten Print Screen blev oprindeligt opfundet til at sende et billede af skærmen ud på datidens nåleprintere, men i dag bruges den i stedet til at gemme et øjebliksbillede af enten hele skærmen eller af det aktive programvindue. Når du trykker på tasten samtidig med Windows-tasten, gemmes nemlig et billede af hele skærmen på din pc, og det giver adgang til uvurderlig dokumentation.

Skærmbillederne kan du fx bruge, hvis du skal dokumentere en vares pris på en hjemmeside eller vise kyndige pc-brugere en fejlmeddelelse, som du oplever på din skærm. Funktionen er også særdeles anvendelig, når du får en besked på skærmen, som du ikke kan nå at læse, inden den lynhurtigt er væk igen. Med det gemte skærmbillede kan du læse teksten i ro og mag og uden stress. Og du kan som nævnt både gemme et skærmbillede af det aktive vindue på skærmen og af hele skærmen og Skrivebordet. Begge dele virker i både Windows 10 og 11.

Vil du kun gemme et billede af det aktive vindue, skal du holde Alt-tasten nede, samtidig med at du trykker på de to andre taster. Grunden til, at denne metode er den letteste, når du skal gemme et billede af skærmen, er, at Windows selv gemmer billedet direkte på din harddisk, uden at du behøver anvende et ekstra program.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.