Print en smart billedoversigt

I Windows kan du udskrive et praktisk kontaktark af dine billedmapper. Så kan du nemt og hurtigt se indholdet af mappernes fotografier.

I gamle dage, når man afleverede sine analoge filmruller hos fotohandleren, kunne man sammen med de fremkaldte billeder på papir få et kontaktark, som viste miniaturer af alle de billeder, der var på filmrullerne. Arkene gav et forbilledligt overblik over både gode og dårlige eksponeringer, så man straks vidste, hvilke billeder der var værd at bevare. Selv om billeder i dag er digitale og opholder sig på din computer, kan du faktisk få samme fortrinlige overblik som i de gode gamle dage:

I både Windows 10 og 11 kan du nemlig i Stifinder markere alle billeder i en mappe og få dem udskrevet som miniaturer på et enkelt A4-ark. Under hvert billede udskrives også billedfilernes navne, så du hurtigt kan navigere hen til de relevante billeder. Du behøver i øvrigt ikke vælge samtlige billeder i en mappe, når du udvælger billeder til dit kontaktark. Du kan fx også være selektiv og blot markere de bedste 30 af dine feriebilleder ud af hele mappens indhold på hundredvis af billeder og så oprette et kontaktark med pletskuddene.

Det er også muligt at printe de smarte ark som PDF’er i stedet for på papir med din printer. Sådan en PDF er fx praktisk at have liggende sammen med billederne i en mappe, så du hurtigt kan se, hvad mappen indeholder.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.