Små stykker grafik – også kendt som clipart – gør en forskel. En festinvitation, der viser sprudlende champagneglas og farverigt fyrværkeri, er meget mere indbydende end én, der består af ren tekst.
Det samme gælder for hjemmesider og signaturer i e-mails: Nogle gange skal der meget lidt til for at bringe liv i din digitale kommunikation med venner og familie. Når du således tænker på, hvad ét par stykker grafik kan gøre, kan du måske også levende forestille dig, hvad du så kan få ud af en samling på over 35.000 stykker clipart.
For det er netop, hvad du får nu. Samlingen er delt op i 48 kategorier og hundredvis af underkategorier. Du kommer virkelig vidt omkring, når du går på opdagelse i den store pakke med billeder. Udover de “klassiske” clipart med lagkager og festartikler får du fx et overflødighedshorn af historiske figurer, planter, dyr, våben og køretøjer.
Det rigtig smarte er, at samlingen er organiseret, så du kan finde frem til det billede, du har brug for. Du får nemlig vist grafikken i det medfølgende program WPClipart. Så kan du bare bladre frem til det helt rigtige billede og derefter kopiere det over i det program, hvor du vil bruge det.