USB-nøglen er skrivebeskyttet

Jeg har en stor USB-nøgle, men jeg kan ikke bruge den i Stifinder, fordi Windows fortæller mig, at nøglen er skrivebeskyttet. Jeg har fjernet beskyttelsen i Stifinder, men det virker ikke. Er der andet, jeg kan gøre?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

Svar:

Du kan prøve at fjerne skrivebeskyttelsen ved hjælp af værktøjet PowerShell. Det kan tit gøre udslaget.

1

Sæt USB-nøglen i computeren. Højreklik på startknappen 1. Vælg Windows PowerShell (Admin) 2.

2

Skriv diskpart 3, og tryk på Enter-knappen på tastaturet.

3

Skriv nu list disk 4, og tryk igen på Enter.

4

En liste over enheder vises 5. Skriv select disk 1 6 (erstat 1 med nøglens bogstav 7 fra din liste). Tast Enter.

5

Skriv attributes disk clear readonly 8 , og tast Enter.

6

Skrivebeskyttelsen fjernes 9. Prøv derpå igen at benytte USB-nøglen fra Stifinder.