USB 3.2 gen 2x2 usb speed - usb stik

USB 3.2 gen 2x2 er den nye topstandard for USB.

USB 3.2: Ny USB-type på vej

Hvis dit USB-udstyr skal køre med de højest overførselshastigheder, skal både pc, udstyr og kabel understøtte den nye USB-type 3.2 gen 2x2.

5. marts 2019 af Steffen Nielsen

I 1996 kom USB 1. Så kom USB 2 i år 2000. I 2008 kom så USB.3. 

Og så begyndte det for alvor at blive indviklet. 

Hvis du i dag skal ud og købe udstyr, er det hidtil været mere end almindelig svært overskue, hvad de mange USB-standarder og understandarder dækker over.

Nu har USB-organisationen, som står bag USB-standarder, besluttet at rydde op i de mange begreber. 

Her i artiklen forsøger vi at give dig det overblik, du har brug for, hvis du vil købe fx en ny ekstern harddisk og sikre dig, at du er sikret den hurtigste overførsel til og fra din computer.

Tre versioner af USB 3.2

Den nyeste type USB hedder USB 3.2, en standard der blev indført i 2017.  Efter de nye navneændringer findes USB 3.2 i tre udgaver:

  • USB 3.2 gen 1 med en overførselsels hastighed på 5 Gbps. Denne type var tidligere kendt som USB 3.0 superspeed,
  • USB 3.2 gen 2 med en overførselshastighed på 10 Gbps. Denne type var tidligere kendt som USB 3.1 Superspeed+,
  • USB 3.2 gen 2x2 med en overførselshastighed på 20 Gbps. Denne type var tidligere kendt som USB 3.2 Superspeed+.

PC, udstyr og kabel skal understøtte USB 3.2

Hvis du skal købe nyt udstyr og vil have så meget fart på overførslerne som muligt skal du altså se efter betegnelsen USB 3.2 gen 2x2. 

Bemærk, at det ikke er nok at fx en ekstern harddisk understøtter standarden. Din pc og overførselskablet skal ligeledes understøtte den.

> Får styr på standarderne for netværkskabler her

USB 3.2

Hvis du skal have glæde af den nye USB 3.2 standard, kræver det, at både din pc, din device (fx ekstern harddisk) og dit kabel understøtter USB 3.2.

USB4 banker så småt på

I marts 2019 kunne USB-organisationen i øvrigt melde ud, at en ny type USB er på vej.

USB4 forventes at få en overførselshastighed på hele 40 Gbps, hvilket svarer til, at standarden kan overføre en dvd-fillm på 5 GB på et sekund!

Du skal dog ikke forvente at finde udstyr med USB4 før tidligst i 2020.

> Læs mere om computerudstyr her

Tre typer USB 3.2:

USB 3.2 gen 1

  • Overførselsels hastighed på 5 Gbps. 
  • Tidligere kendt som USB 3.0 superspeed

USB 3.2 gen 2 

  • Overførselshastighed på 10 Gbps. 
  • Tidligere kendt som USB 3.1 Superspeed+

USB 3.2 gen 2x2 

  • Overførselshastighed på 20 Gbps. 
  • Tidligere kendt som USB 3.2 Superspeed +

Måske er du interesseret i ...