Logitech G515 Rapid TKL

Logitech G515 TKL er et kompakt tastatur i høj kvalitet, men kablet trækker ned.

Logitech G515 Rapid TKL

Der er ingen numeriske taster, så udover at være lavt er tastaturet også smalt.

Logitech-tastaturet G515 Rapid TKL rager kun 22 millimeter op over bordet.

Den lave profil er skyld i, at tasterne ikke har så meget plads at bevæge sig på. De kan faktisk kun trykkes cirka halvt så langt ned som i et klassisk mekanisk tastatur.

Du kan skrive hurtigt på G515 Rapid TKL, men det kræver noget tilvænning, fordi skriveoplevelsen minder mere om den, du får med tastaturet i en bærbar pc. De hurtigte taster kan på den anden side give dig en fordel, hvis du spiller på pc'en.

Separate nordiske bogstaver

Tilslutningen til computeren sker med kabel. Til den forholdsvis høje pris kunne vi godt have ønsket os et kabel af lidt højere kvalitet end det lidt ordinære eksemplar, der følger med. Heldigvis kan du uden videre sætte et andet USB-kabel i, hvis du foretrækker et bedre materiale eller en anden farve.

De nordiske bogstaver Ä, Ö, Æ, Ø og Å må som regel deles om tre taster, og det kan godt være lidt forvirrende. Derfor er det dejligt, at Logitech har vedlagt ekstra taster med kun ét nordisk bogstav på hver, så du nemt kan montere de relevante taster.

Du styrer det kulørte LED-lys individuelt i hver enkelt tast, og det er en god idé at lade lyset være tændt hele tiden, for det er meget svært at aflæse tasternes tegn, når lyset er slukket.

Taster i Logitech G515 Rapid TKL

Når lyset i tasterne er slukket, er det svært at aflæse tegnene på tastaturet.

Logitech G515 Rapid TKL

Logitech G515 Rapid TKL

Karakter: 8.7/10
Pris: 1.299 kr
Mærke: Logitech
Testdato: 09. februar 2026
8.7 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Fylder ikke meget
Separate nordiske bogstaver
Minus
Kabel i discount-kvalitet
Konklusion
Logitech G515 er et lækkert og kompakt tastatur til hurtig skrivning, men det medfølgende kabel lever ikke op til prisen.
Specifikationer
Keyboard
Forbindelse
USB-kabel
Antal taster
87
Lys i taster
Ja, RGB
Kabelængde
1,8 m