HyperX Alloy Core RGB

Det mest iøjnefaldende her er baggrundslyset. Men HyperX Alloy Core RGB er også en solid og vandsikker model.

Det nyeste tastatur fra HyperX har en meget iøjenfaldende egenskab: Baggrundsbelysning i alle regnbuens farver! Ellers er det et ret klassisk design med hele 105 taster, der blandt andet inkluderer en numerisk afdeling til regnearksbrugerne. Dertil kommer ti genvejstaster til styring af lys, lyd og medieafspiller.

HyperX lover, at tastaturet kan holde til spildt vand (cola er dog en anden snak).

Tasterne er af membrantypen, i modsætning til dyrere tastaturer, der bruger mekaniske kontakter.

Med en vægt på over et kilo står Alloy Core RGB solidt på bordet. Så snart tastaturet sluttes til, er der regnbuelys i tasterne. Det er nødvendigt, for man kan ikke se bogstaverne uden, men kan også være praktisk til at orientere sig, hvis omgivelserne er svagt belyst.

I daglig brug er tastaturet behageligt og pålideligt, og det er forholdsvis stille at taste løs på. Tasterne har et ret dybt tryk, en god klik-funktion, men også forholdsvis meget friktion. Dermed sætter det sig mellem to stole:

Det er udmærket at skrive på, men friktionen gør det trættende til store mængder tekst. Og det er bedre at spille på end de fleste tastaturer, uden at have den superpræcise føling, man får med et ægte mekanisk tastatur.

Godt og skidt:

Find en forhandler:

www.hyperxgaming.com/us/keyboards/alloy-core-rgb-membrane-gaming-keyboard

Testzonen default image

Alloy Core RGB

Karakter: 8.2/10
Pris: 449 kr
Mærke: HyperX
Testdato: 07. december 2018
8.2 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Solid konstruktion
God baggrundsbelysning
Tåler spildt vand
Minus
Tasterne er lige træge nok
Konklusion
Til prisen er HyperX Allo Core RGB et fint tastatur, og det er solidt. Men rigtige spillere vil nok ofre merprisen for at få rigtige mekaniske kontakter.
Specifikationer
Type
Tastatur
Forbindelse
USB
Antal taster
105 + 10 genveje
Lys i taster
Ja, flerfarvet
Kabelængde
1,8 M
Andet
Tåler vand