Vi har alle brug for en hurtigere, større eller mere moderne harddisk.
Men måske holder du dig tilbage på grund af det besvær, der er forbundet med at udskifte harddisken? Det er der dog ingen grund til, for det er typisk enkelt at gennemføre den fysiske udskiftning af en harddisk.
Metoden varierer alt efter, om det er en mekanisk eller en SDD-disk, du har besluttet dig for at købe, men her har vi anvisninger til alle scenarier - dog på engelsk.
Sådan sætter du en mekanisk harddisk i en stationær pc
Hvis du blot har brug for en stor harddisk som lagerplads, er den traditionelle mekaniske harddisk den bedste løsning.
I Komputer for alles Fordelszone finder du en lille video, der viser hvordan du skifter en almindelig mekanisk harddisk ud i din stationære pc. Se videoen her.
Sådan sætter du en SSD i en stationær pc
Hvis du i stedet er på jagt efter mere fart – fx fordi du føler, at Windows kører lidt for langsomt, har du givetvis brug for en SSD-disk.
SSD-diske har typisk ikke så meget plads, men er til gengæld lynhurtige. Se hvordan du udskifter en SSD i videoen herunder.
Sådan sætter du en SSD i din bærbare pc
Du kan også skifte en SSD i din bærbare pc.
Harddiskens placering varierer lidt fra producent til producent, men metoden til udskiftning er grundlæggende den samme.
Se videoen herunder.
Opdag fejl på din harddisk
Der kan være mange årsager til, at du har brug for en ny harddisk i din pc.
Den ærgerligste er uden tvivl, at der er opstået fejl på den gamle harddisk. Det er vigtigt, at du opdager disse fejl i god tid, så du kan nå at sikre dine data og dokumenter.
I Fordelszonen finder du programmet CheckDrive, som scanner din harddisk og gør dig opmærksom på eventuelle fejl. Med programmet får du naturligvis også en fin guide.