Gode printere med mange funktioner

En fremragende multifunktionsprinter behøver ikke at koste en formue. Vi har testet fire gode bud på en billig printer, der dækker hele familiens behov.

For 1.000 kroner kan du få dig en god printer, der både kan scanne dokumenter, tage kopier og selvfølgelig også udskrive fra din pc, tablet eller telefon. Vi afprøvede fire multifunktionsprintere i dette prisleje, og konklusionen på testen er, at langt de fleste hjemmebrugere vil kunne få dækket deres udskriftsbehov med en af de testede printermodeller.

Udskrifter fra printerne står generelt meget skarpt. Forskellene ligger i gengivelsen af farverne, hvis du får lyst til at udskrive et foto på din printer. Her gør antallet af blækpatroner en kæmpe forskel. Fire blækpatroner er efter vores mening et absolut minimum, hvis du ofte vil udskrive fotos fra din printer.

Det giver brugbare udskrifter, og du får lavere printomkostninger end med printere med blot to blækpatroner. Hvis der er flere blækpatroner, giver det ofte en større dybde i dine fotos. Mørke områder på billederne har generelt flere detaljer, end når de samme fotos udskrives på printere med færre patroner.

Testvinderen i vores test har seks patroner, og det ses på resultaterne. Canons printer præsterede nogle flotte fotoudskrifter, og så var den endda også god til grunddisciplinerne scanning og kopiering. Da den samtidig er udstyret med en stor og brugervenlig farveskærm, var valget af vinderen i sidste ende slet ikke så svært. Alle printerne i testen kan kobles på dit netværk derhjemme, så du – udover fra pc’en – også kan udskrive fra din telefon eller tablet. Det er med til at sørge for, at en god multifunktionsprinter stadig er svær at undvære i et moderne hjem i 2022.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.