Brother DCP-L2530DW

DCP-L2530DW er en printer, der bare gør, hvad den får besked på, og udskriver side efter side i et fint tempo.

Brother DCP-L2530DW er en af den slags printere, der bare gør, hvad den får besked på, uden at du skal bekymre dig om udtørrede blækpatroner eller konstante papirstop. Den udskriver bare side efter side.

Printeren udskriver sort-hvide sider med fin hastighed, og der sidder en udmærket A4-scanner i låget til fotokopier eller indscanninger til computeren. Scanneren er selvfølgelig i farver, selv om du kun kan tage sort-hvide kopier på DCP-L2530DW.

Det er ingen sag at udskrive fra pc'en og Brothers app på telefonen, og du kan også bruge Apples Airprint til udskrive direkte fra apps på din iPhone eller iPad.

Printeren spyttede 17 sort-hvide sider ud i minuttet under vores test. Alt stod skarpt og flot. Hvis du har brug for at printe på begge sider af papiret, kan printeren automatisk vende papiret og udskrive på den anden side også.

DCP-L2530DW er bygget i sort plastik. Det er nemt at åbne de forskellige luger, klapper og bakker i printeren, og alt føles solidt. I bunden af printeren sidder en stor bakke med plads til 250 ark printerpapir.

Den lille skærm er i sort-hvid, og der er kun plads til to linjers tekst. På den anden side har du egentlig ikke brug for mere, for du kan uden problemer indstille printeren til fx at tage flere kopier og følge med på skærmen i dine valg.

Brother DCP-L2530DW er på alle måder en printer, der ikke gør meget væsen af sig. Den er meget støjsvag – selv da vi kørte vores hastighedstest og printede en halv papirbakke ud. Du kan uden problemer have Brother-printeren stående på skrivebordet ved siden af dig, mens du arbejder på computeren.

Toneren, der følger med, kan printe op til 700 sider, og du kan købe en ny tonerpatron til 2.600 sider, hvis du er typen, der printer meget.

Brother DCP-L2530DW

Brother DCP-L2530DW

Karakter: 8.5/10
Pris: 1.499 kr
Mærke: Brother
Testdato: 02. november 2022
8.5 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Nem adgang til låger og bakker
Stor papirbakke
Minus
Lille sort-hvid skærm
Konklusion
DCP-L2530DW er en printer, der bare gør, hvad den får besked på, og udskriver side efter side i et fint tempo.
Specifikationer
Type
Printer
Type
Multifunktionslaserprinter
Farve eller S/H
S/H
Papirstørrelse
A4
Opløsning printer
600 DPI
Tonerkapacitet
700 sider
Netværk
Wi-Fi 4
Mål
41 x 39,8 x 27,2 cm
Papirskuffe
250 ark
S/H sider pr. minut
17