11 printerproblemer du selv kan løse

En printer er et genialt værktøj, som giver mange muligheder. Men den kan også give anledning til store frustrationer, hvis den driller. Vi hjælper dig med at løse nogle af de mest irriterende problemer.

Når en printer virker, er den en uundværlig opfindelse. Du kan udskrive festsange til en særlig begivenhed, printe vigtige dokumenter, der skal underskrives, eller få dine fotos ud fra computeren og ind i fotoalbummet. For en printer kan være både frigørende og kraftfuld, når den virker og bare printer derudad. Omvendt kan den være både drønirriterende og øretæveindbydende, når den ikke makker ret, ikke vil fungere og ikke vil printe så meget som et enkelt A4-ark i sort-hvid.

Sandheden er nemlig, at en printer er en avanceret maskine med følsom mekanik og elektronik, hvor mange ting kan gå galt, og hvor man nemt kan ende med en fejlmeddelelse. Især fordi en printer i dag rummer mange forskellige funktioner og skal kunne klare flere opgaver på én gang. Den skal kunne printe fotos, udskrive dokumenter, scanne og desuden være forbundet til internettet og til både din computer og din telefon. Og det hele skal foregå lynhurtigt og uden ventetid, fra du trykker på knappen på computeren, til din udskrift er klar i printeren.

Løs problemerne selv

Med andre ord er din printer nærmest blevet en lille computer i sig selv, og med mange muligheder kommer også mange potentielle problemer. I denne artikel prøver vi at beskrive nogle af de mest irriterende og gængse problemer, du kan støde på, når du gerne vil have dine tryksager ekspederet fra computeren og ud på papir. Og så viser vi dig selvfølgelig også, hvordan du kan løse de mange forskellige problemer, du kan støde på, når du bruger en printer hjemme. Fra langsomme udskrivninger til papir, der sætter sig fast.

Løsninger kan variere

Det er værd at bemærke, at ikke alle printere er ens, og at fremgangsmåderne, vi viser i denne artikel, formentlig vil variere lidt i forhold til de problemer, du måske oplever. Så når vi viser, hvordan du nulstiller en printer fra mærket HP i denne guide, er det ikke nødvendigvis præcis samme fremgangsmåde som på den printer, du har derhjemme. Men grundlæggende er rådet det samme – det kan bare være, at vejen dertil er lidt anderledes for dig.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.