Overføre billeder fra mobil til pc

Det er nemt at overføre billeder fra mobiltelefonen til din computer. Vi viser dig de bedste måder her. 

3 sikre måder at overføre billeder fra mobilen

Se, hvordan du hurtigt og nemt får overført billeder fra mobil til pc eller nettet, så du kan dele dem med andre.

Langt de fleste mobiltelefoner i dag har indbygget digitalkamera. Og mobilkameraerne er blevet så gode, at de kan hamle op med mange almindelige digitale kameraer. 

Men hvorfor nøjes med at have billederne liggende på mobilen, når du med et snuptag kan overføre dem til pc’en eller en tjeneste på nettet? 

Her kan du eksempelvis samle dem i et album med alle dine andre digitale pletskud og arbejde videre med dem. 

Her kan du se 3 nemme måder at få billederne ud af mobilen på:

Overfør billeder fra mobil til pc med kabel

Da du købte din mobil, fulgte der et USB-kabel med, som du sandsynligvis bruger til at oplade din smartphone med.

Når du kobler stikket til både din mobil og din pc, vil pc'en spørge, hvad den skal gøre med enheden. Her skal du vælge Åbn mappe for at vise filer. Hvis du ikke får denne mulighed, skal du låse din mobil op først.

Dine billeder bliver så vist i Stifinder i en mappe kaldet DCIM. Fra denne mappe kan nu nemt trække dem over i en passende mappe på din computer.

overfør billeder fra mobil til computer

På en pc er det let at overføre billeder fra mobilen til pc'en blot ved hjælp af et usb-kabel. 

Læg billederne ind på Google Fotos

Den måske letteste måde at overføre billeder - og i øvrigt samle billeder fra flere mobiler - er med Google Fotos.

Hent først Google Fotos app til din mobil, og log så på appen med din Google-konto. 

Så sørger appen for at dine billeder bliver overført til Google Fotos på nettet. Har du en Android-telefon, har du allerede appen Google Fotos. Når billederne først er på Googles tjeneste på nettet, kan du nemt dele dem med andre og oprette albummer i Google Fotos.

Vi anbefaler, at du kun lader mobiltelefonen overføre billeder, når du har adgang til et trådløst netværk, da det ellers både koster data og tager længere tid. 

Med Google Photos får du uendelig lagerplads til dine billeder. 

Google Fotos

Google Fotos gør det let at overføre billeder fra mobilen til pc'en - samtidig med at billederne er gemt i skyen. Du kan også let samle familiens feriebilleder fra flere mobiler i Google Fotos. 

Send billederne til Keepit

Hvis du vil overføre billeder fra Android-telefoner eller iPhone til pc, er det nemt og sikkert at dele dem igennem Keepit, som du gratis har adgang til som abonnent hos Komputer for alle.

Med Keepits app kan du vælge, at dine billeder automatisk skal sikkerhedskopieres til Keepits danske servere, så du altid har en sikkerhedskopi i original kvalitet.

På mobilen kan du hente Keepit som app til iPhone eller Android, og Keepit findes også som program til Windows.

keepit backuptjeneste

Keepit er en testvindende dansk backuptjeneste.

© Keepit

Måske er du interesseret i ...