Sådan flytter du nemt fra Windows 10 til Windows 11

Microsoft er klar med et nyt, gratis værktøj, der gør det let at overføre filer og indstillinger fra en Windows 10-pc til en ny computer med Windows 11 via hjemmets netværk.

Når du skal have flyttet alle dine filer fra din gamle pc og til den nye med Windows 11, går det meget hurtigere og lettere, hvis du bruger et værktøj, der er designet til formålet.

Når du skal have flyttet alle dine filer fra din gamle pc og til den nye med Windows 11, går det meget hurtigere og lettere, hvis du bruger et værktøj, der er designet til formålet.

© Shutterstock / Lauren Squire

Efter oktober 2025 er det ikke længere sikkert at bruge en pc med Windows 10. Derfor må mange investere i en ny computer med Windows 11.

Og nu er det blevet forbavsende let at flytte alle filer og indstillinger fra Windows 10 til Windows 11.

Microsoft har nemlig med opdateringen Windows 10 KB5061087 opdateret det indbyggede værktøj Windows Sikkerhedskopiering med en funktion, der er skræddersyet til at flytte alt fra din Windows 10 computer over på den nye maskine med Windows 11.

Det havde firmaet allerede i maj varslet, men i så kryptiske vendinger, at det alligevel kom bag på de fleste eksperter, at mulighederne skulle findes i Windows Sikkerhedskopiering.

Tjek om du har fået funktionen

Opdateringen er i første omgang sendt ud til de frivillige testere i Windows Insider-programmet, men det er forventningen, at den lander på alle pc'er med Windows i god tid inden de sidste opdateringer rammer din pc med Windows 10 til oktober.

Du kan selv holde øje med, om du har fået den nye funktion på din pc, ved at søge efter programmet Windows Sikkerhedskopiering fra søgefeltet. Værktøjet er allerede på din pc.

Du skal nu lægge mærke til, om programmet er opdateret med knappen "Overfør information til en ny pc". Ser du ikke denne mulighed i Windows Sikkerhedskopiering, må du væbne dig med tålmodighed lidt endnu.

I værktøjet Windows Sikkerhedskopiering, der på engelsk hedder Windows Backup, får du snart mulighed for at overføre dine indstillinger og filer til en ny pc.

I værktøjet Windows Sikkerhedskopiering, der på engelsk hedder Windows Backup, får du snart mulighed for at overføre dine indstillinger og filer til en ny pc.

© Windowslatest

Sådan virker værktøjet

Når dine pc'er er blevet opdateret med de nye muligheder, vil du i værktøjet Windows Sikkerhedskopiering finde muligheden for at overføre filer og indstillinger fra din gamle pc til din nye pc.

Muligheden minder meget om det hedengangne værktøj Let overførsel, der i sin tid hjalp folk med at flytte alt til en ny computer med Windows 7.

Du skal starte Windows Sikkerhedskopiering fra både din gamle pc med Windows 10 og den nye med Windows 11, og så skal begge maskiner være koblet på det samme trådløse netværk.

Nu skal du blot vælge din nye pc i oversigten, og så sendes alle filer og indstillinger via netværket fra den gamle til den nye pc.

Når du har valgt den nye funktion i værktøjet på både din gamle og den nye pc, skal du sørge for at begge pc'er er forbundet til hjemmets netværk, så de kan finde hinanden. Herefter kan selve overførslen af filer finde sted.

Når du har valgt den nye funktion i værktøjet på både din gamle og den nye pc, skal du sørge for at begge pc'er er forbundet til hjemmets netværk, så de kan finde hinanden. Herefter kan selve overførslen af filer finde sted.

© Windowslatest

Sikkerheden er i orden

I den opdatering af Windows Sikkerhedskopiering, som allerede er landet hos testerne i Windows Insider, kan man se, at værktøjet kræver en kode på modtager-pc'en, før filerne overføres.

Det sikrer, at hackere ikke pludselig kan misbruge de nye mulighed til at sende en sky af farlige filer indover din pc.

Vi følger situationen tæt her på redaktionen og melder ud, så snart vi opdager at værktøjet er klar til din pc i sin endelige udformning.